Sider

Viser opslag med etiketten gør det selv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gør det selv. Vis alle opslag

onsdag den 17. marts 2021

DIY Påskepynt på pind til poteplanter med gratis skabeloner

En af de danske højtider som jeg virkelig elsker at skabe pynt til er Påske, men det er sjældent bare gult. I stedet bruger jeg andre farver og gerne utraditionelle mønstre og motiver Denne gang bruger jeg papir fra bøger som er blevet kaseret. 

Jeg bruger motiver fra en bog med mange smukke motiver 'Tro - Styrke - Kærlighed' Rosenborg 2010. Bogen indeholder både fotografier og billeder af malerier. Her på billedet viser jeg motiverne tegnet ind og hvilken størrelse æg skabelon jeg har brugt.

Til at skabe min pynt bruger jeg mine elskede ovale skabeloner som jeg nu har haft en del år og år efter år fået stor glæde af at bruge. På et tidspunkt (for år siden) overførte jeg skabelonerne til gennemsigtig plastik, så jeg kan se hvilket motiv jeg har under og dermed hvad der kommer inden i 'æget'. 


Nederst på dette foto kan man se forskel på hvad der kommer indeni æg ovalen. Med æg skabelon nr. 6 kommer hestens hoved ikke med, det gør det til gengæld med skabelon nr. 7.

De udklippede æg motiver limet på plast sugerør så de kan stikkes ned i potteplanter og jord uden at der trænger vædske op og ødelægger motiverne.

Det er super nemt at bruge de gennemsigtige skabeloner, jeg lægger blot den ovale æg skabelon ovenpå motivet og drejer den rundt - vælger en størrer eller mindre alt efter hvad der passer i størrelsen. Under udvælgelsen af mine motiver må jeg hele tiden vælge hvilken del af motivet jeg vil have med. Er det breden der har den vigtigste del af motivet eller er det højden? Mange af motiverne har både motiv i breden og højden som jeg gerne vil have med på mine æg og så må man jo være kreativ og f.eks. male eller lime noget på for at skjule evt. mangler på billedet.

For at pynte på mine påskeæg har jeg malet (duppet) hvid maling rundt i kanten. Dette gør at selvom billederne ikke er fra samme billedserie, så matcher de nu og kan pynte indenfor samme område i min vindueskarm.

For at give mine påskeæg et mere eksklusivt look har jeg med limpistol limet bånd rundt på kanterne og øverst på sugerørne. Tænk at et genbrugs billed fra en bog, skåret ud efter en oval æg skabelon kan ende op med at så så fine ud.

De her små påskeæg har jeg givet et mere råt look. for at opnå den effekt har jeg limet en grov snor (tror det hedder sisal eller også er det hør - kan ikke huske det og har smidt labels ud) "løst" rundt i kanterne. Måtte rundt flere gange for at få det ønskede look, men jeg synes det var det hele værd.

Skal du dekorerer dine egne påskeæg i år?

Under alle omstændighedder håber jeg du er blevet inspireret til selv at gå i gang med noget kreativt. Skulle du have lyst til at bruge de samme skabeloner som jeg har brugt, kan du downloade dem ved at klikke her kvit og frit skulle det mod forventning ikke virke er her adressen til siden : https://hobbykrea.blogspot.com/2015/03/paaske-aeg-paske-g-gratis-skabelon-klar.html

Det er kun fantasien der sætter grænser, så rigtig god fornøjelse og god Påske

Pia

lørdag den 2. januar 2021

Lav selv HJERTE skabelon og hjerte-formet-blok

 

Hjerter er aktuelle hele året, som pynt til diverse højtider, som smykker og kager, på tøj og til hjemmet, til at fortælle at man elsker eller holder af. Til Valentine den 14. februar, til bryllupsdage og kærestedage, til store og små. Hjerter er aktuelle sommer og vinter og i denne udfordrende og for mange svære Coronatid er hjerter aktuelle, til i dagligdagen at fortælle, en man er langt væk fra, at man holder af og tænker på.

I dette blogindlæg har jeg besluttet mig for at fremtrylle en hjerte-lille ting. En ting der kan bruges over en længere periode, til hverdag og fest. En lille ting som kan foræres væk som en gave eller som jeg selv kan bruge. En lille ting der kan ligge på et bord eller i en skuffe, hænge på en tavle eller som kan komme ned i en taske, ja sågar ligge i en lomme. Kan du gætte hvad jeg vil kreere? 

En lille blok, en notesblok formet som et hjerte med sider der kan rives af.

Alt fremstilles med helt almindelige materialer såsom kopipapir, genbrugskarton, blyant, lineal, lim og saks, klemmer. Så det her er en lille ting alle med lidt tålmodighed kan fremstille.

Først skal det besluttes hvor stor blokken skal være og måske også hvem den skal være til. Skal du selv have den eller vil du bruge den som gave. Skal den indeholde almindeligt hvidt papir eller måske farvet?

Når blok-størrelsen er "besluttet", kan denne fremgangsmåde benyttes:
Fremstilling af skabelon. Start med at folde et stykke papir i ½ størrelse af det ønskede slutresultat. 

Jeg har brugt billigt A4 kopipapir, men en reklame eller en avis kan også bruges.
Folden = midten af papiret.
1. Lav din egen hjerte skabelon.
Fold papiret og tegn et halvt hjerte, som vist herover.

2. Klip det halve hjerte ud.
Den ene kant skal være helt lige, da det er den, der skal limes.

3. Fold det ½ hjerte ud til et helt hjerte.

4. Læg hjertet ovenpå et stykke pap, karton eller genbrugsplast.
Brug evt. hjørnet som guide for de lige kanter.
Tegn rundt om hjertet.

5. Klip din hjerteskabelon ud.

6. Find egnet papir til din blok.
Placer hjerteskabelonen ovenpå papiret.
Tegn rundt om hjerteskabelonen.
Fyld papiret ud, så godt det er muligt.
Sørg for at der er plads til at klippe mellem alle hjerterne. 

7. Læg så mange lag papir sammen, som uden problemer kan klippes samtidig.
Personligt holder jeg mig til 3-5 ark papir.
Hold bunken sammen med klips eller klemmer.

8. Klip hjerterne groft ud, så hvert enkelt hjerte er fri fra det store ark.
Hold hjerte-bunkerne sammen med klips eller klemmer.

9. For at beskytte papiret mod mærker fra klemmer eller klips
kan man folde et lille stykke papir eller karton rundt om bunken. 

10. Klip langs kanterne.
Der er størrelsesforskel på om man klipper indenfor eller udenfor stregerne.
Klip alle bunker på samme måde, så hjerterne får samme størrelse.

11. Det øverste hjerte med streger på, tages fra og lægges i en bunke for sig.

12. De andre hjerter samles i en bunke.
Hvor stor bunken og dermed blokken skal være, er helt op til dig.

13. Saml hjertebunken, bank den flade side forsigtigt ned i bordet.
Bank evt. begge flade sider skiftevis, så spidsen samles.
Placer klemmerne så den ene langside holdes godt fast men er fri til lim.
På billedet herover er det nederste side der er holdt fri til limning.

14. Udendørs trælim (vandfast trælim) lægges ovenpå den ene lige langside, som vist herover.
Med fingrene eller et lille stykke pap/papir fordeles limen jævnt.
Kør henover nogle gange, så alle papirstykker får lim på sig.


15. Lad limen størkne helt inden blokken røres igen.

16. Når limen er helt tør, kan blokken tages i brug eller dekoreres.
Jeg fik 31 sider inkl. forsiden i min første lille hjerteblok.

17. Tegn eller skriv en lille hilsen på den første side, hvis den skal give væk.
Man kan pynte blokken med både forside, ryg og bagside i karton.
Der kan også tilføjes en lille lukning med silkebånd eller magneter.

Rigtig god fornøjelse med hjerteskabelon og hjerteformet blok.

PS. Har du ikke lyst til at fremstille en hjerteblok, så kan en hvilken som helst anden facon med EN lige side blive til din helt egen blok. Samme fremgangsmåde eller måske du ovenikøbet kan gøre det på en endnu smartere måde.

søndag den 11. marts 2018

Gratis Påskeæg - gratis paaskeaeg

Det er et stykke tid siden jeg sidst har lavet et blogindlæg men for et par dage siden talte jeg med min søn om en ide til opfølgning på tidligere blogindlæg. Det fik mig til at lege med Påsketemaet igen. Så nu har jeg kreeret nogle print som du selvfølgelig også kan få glæde af. Er jo ret vild med de runde former og en af de former som jeg har leget meget med er påskeæg. Jeg har lavet nogle nye æg størrelser og fyldt dem med pynt, til forskel fra de tidligere som var den ydre skal.

4 ark med gratis Påskeæg, du kan bruge som du vil.
Jeg har fyldt 4 sider med pyntede påskeæg. Den første side til den enkle indretning og/eller børn. Her har jeg brugt fugle tegnet med enkle farver og streger. Æggene er i forskellige størrelser og hører sammen 2 og 2. På den ene side er en fulg, på modsatte side er flere stk. af samme fugl. Børnene kan øve sig på at tælle fra 1 til 7 samtidig med at de voksne kan glæde sig over de glade og enkle fugle motiver.

Vil du have de gratis påskeæg, så skriv til mig og jeg sender dem kvit og frit til dig.
To sider er fyldt med mere klassiske motiver der leder tankerne hen på porcelæn og muselmalet. Her er alle 6 påskeæg i samme størrelse, ligeledes i sæt af 2 stk.

Den sidste side er fyldt med mere naturalistiske motiver som jeg synes passer til den landlige indretningstil og det romantiske hjem. Her er 3 akvarelmalede Påskeæg med fugle, grene, fuglereder og æg.

Sådan gjorde jeg: Efter at have printet mine påskeæg ud på noget lækkert papir, klippede jeg dem fri i hånden. Den enkle serie med fuglene brugte jeg til at lime på sugerør. Med dobbeltklæbende tape limmede jeg dem sammen omkring et sugerør. De største påskeæg limede jeg på så de lukkede sammen ovenover sugerøret. De kan stikkes i kager, frugt eller i en vase med blomster.

De mindste påskeæg limede jeg på sugerøret et par cm nede, så der er plads til at man kan suge uden at få papir i munden.

Her ser du sugerør med påskeæg på sat i et glas. De store med lukket sugerør og de små med sugerør man kan suge i. Jeg har kun printet et enkelt ark med de gratis Påskeæg, men du kan printe lige så mange ark du vil og få flere af hver slags. I stedet for at lime 2 forskellige motiver sammen kan du printe 2 ark og lime 2 ens sammen. På den måde får du 12 forskellige Påskeæg i 6 størrelser.
De klassiske porcelænslignende Påskeæg sat på grillspyd og pyntet med farvede fjer. På hvert ark er der 6 Påskeæg, 2 af hver og selvfølgelig spejlvendt i forhold til hinanden.

De romantiske Påskeæg er ligeledes limet på grillspyd og pyntet med brune fjer.
Du kan også få de gratis påskeæg. Det eneste du skal gøre er at sende en mail til "hobby og diy @ gmail . com" (mail adr. skrives uden mellemrum, men for at sikre mod spam robotter er den skrevet med mellemrum her). Skriv at du gerne vil have de gratis Påskeæg, så sender jeg dem til dig kvit og frit.

Du får Påskeæggene uden at være forpligtet på nogen måde, men jeg indrømmer at det vil gøre mig rigtig glad, hvis du efterfølgende vil give feedback og/eller sende foto af dine færdige påskeæg. Det er jo altid spændende at se og høre hvordan ens ideer bliver brugt. Måske du bruger dem på en helt anden måde end mig... Det er jo kun fantasien der sætter grænser...

Her er alle 4 ark med Påskeæg der er limet på sugerør og grillspyd samlet.
En skøn farvelade ;o)
Under alle omstændigheder håber jeg du tager imod det gratis tilbud og jeg glæder mig til at sende Påskeæg til dig som jeg håber du vil hygge dig med at bruge kreativt.

Du og dine kære ønskes en god og kreativ Påske :o)
Pia

lørdag den 12. november 2016

DIY bog med Washi-Tape og genbrugspap

Det er super nemt at finde gode genbrugsmaterialer blandt hverdags produkter der ellers ville blive smidt ud og god karton er en af de ting man kan finde. Tag f.eks. den tomme æske fra popcorn, te breve, morgenmadsprodukter eller en gaveæske. Der er utrolig mange stykker god pap vi normalt smider ud og som vi ikke tænker over.

Her har jeg lavet en lille bog ud af en del af et stykke genbrugspap. Bogen har jeg fyldt med helt almindeligt kopi papir sat sammen med Washi-Tape det har jeg også pyntet kanterne på bogen med.

Det er en nem bog at lave og alle kan være med. Jeg har lavet bogen lille, men den kan uden problemer laves i alle mulige størrelser. Så stor eller lille man har lyst til.


Tæt på mit hobbybord står der en papirspose på gulvet som jeg samler genbrugsmaterialer i. Med jævne mellemrum sorterer jeg tingene og fordeler dem i æsker, kasser og på hylder. Nogle af dem gemmer jeg som de er, andre klipper jeg ud. På den måde løber jeg ALDRIG tør for materialer jeg kan eksperimentere med.

Klik på billedet oven over hvis du har lyst til at se hvordan jeg lavede bogen og få gode ideer til hvordan du selv kan lave en genbrugsbog med Washi-Tape.

Rigtig god fornøjelse :o)

fredag den 2. september 2016

Lav selv smykker, monter perle på kæde, perle ml to kæder

For ca. 9 år siden havde jeg min egen Internetbutik. Her solgte jeg smykker og brugskunst som jeg selv fremstillede. Dengang havde jeg planer om at holde kurser i smykkefremstilling og derfor optog jeg en hel række smykkefremstillingsfilm. De blev sågar trykt som DVD'er, men da krisen kom og jeg måtte dreje nøglen blev den del skrinlagt sammen med resten af virksomhedden.

Nu tænker jeg at alle disse film ikke bare skal gå til spilde, så derfor offentliggør jeg dem stille og roligt på YouTube og forhåbentlig vil der være mange der så får glæde af dem. Til forskel fra nu, hvor nærmest ingen kan se dem.

Dengang offentliggjorde jeg 4 små trailer (YouTube tillod ikka upload over 2 minutter) og en for et års tid siden offentliggjorde jeg en enkelt grundlæggende video. I dag har jeg så offentliggjort en mere. Nemlig afsnittet: Perle på kæde, montering af perle mellem 2 kæder

Så hvis du kunne tænke dig at fremstille dine egne smykker og måske starte din egen lille forretning, så tøv ikke med at blive abonnent af kanalen og du kan være med til at sikre at der bliver ved med at komme flere af slagsen, ved at like videoerne ;-)


Rigtig god fornøjelser med smykkefremstillingen.
Pia

fredag den 29. juli 2016

Lav selv BLÅ Valmue DIY Blue Poppy

Der er mange ting her i livet som jeg elsker og en af dem er blomster. Denne smukke blå blomst kom ud af mit hoved og da den ikke var en direkte efterligning af naturen, vidste jeg ikke hvad andet jeg skulle kalde den for end "Blå blomst" det syntes jeg når alt kom til alt, var liiiidt fladt. Derfor spurgte jeg i min facebook gruppe efter navneforslag og lavede en afstemning. Resultatet blev "Blå Valmue"

Har du lyst til selv at lave blomsten kan du se hvordan ved at klikke på videoen herunder.



Rigtig god fornøjelse, Pia

fredag den 24. juni 2016

Dekoration med modelling paste og maling af 3D rammer


Tidligere har jeg vist hvordan man selv kan lave fede 3 dimensionelle billedrammer og dekoreret dem med washi tape. I video som du kan se, nederst på siden, viser jeg hvordan man kan dekorere billedrammerne med modelling paste og maling og på den måde skabe sine helt egne look. Det bedste er at de stadig er lette som fjer og kan hænges op uden de store anstrengelser.

3D rammer med og uden farve
4 rammer dekoreret med modelling paste og maling
De 4 rammer lidt tættere på
3 dimensionelle rammer kan dekoreres på denne måde, men det kan en masse andre ting også
Den sorte billedramme med modelling paste ligner næsten en tavle og selvom den er malet med akrylmaling, kan den godt bruges som tavle, men så skal den sorte maling genopfriskes med jævne mellemrum
Den øverste 3D ramme har kun fået modelling paste men ingen maling.


Til at lave min egen blanding modelling paste har jeg brugt:
Hvid Polyfilla Ekstra Fin Letvægtsfiller til væg & loft
+
Grene Art Modelling paste fra Søstrene Grene
Jeg har blandet ca. 2/3 Pollyfilla og 1/3 Grene Art.... eller til jeg havde en let, luftig konsistens der var kremet og lækker luftig at arbejde med.

Rigtig god fornøjelse med dine egne billedrammer og dekoration af brugskunst med modelling paste og maling.

søndag den 19. juni 2016

DIY TP Roll hairclip modelling paste og bling dekoration af hårspænde

Her er et hårspændet pyntet med modelling paste og genbrugs bling. Bling stykkerne fik jeg fra nogle bælte stropper som jeg havde liggende og som jeg garanteret har haft i flere år. Nu kom de til anvendelse og blev til genbrugsguld.

Under billedet har jeg skrevet materialeliste og mål for nettop dette hårspænde. Klik på billedet hvis du ønsker at se videoen og få inspiration til selv at lave hårspænder.


Klik på billedet så kommer du til YouTube videoen


Materialeliste til pynt og hårpind:
Træspyd/grilspyd ca. 15 cm (klippet)
Stor træ perle
Genbrugs bling
Sort akryl maling
Pensel
Udendørs trælim
Modelling paste (min blanding er en købt hos søstrene Greene + Polyfilla fra byggemarked blandet til en jævn og luftig konsistens der intet vejer)
Lak til at sikre holdbarheden af hårspændet

Mål:
15,5 cm langt
5 cm bredt
nederste hul sidder 1cm fra yderste kant og ca. 2,5 cm inde (midten)
yderste hul sidder 2,5 cm fra yderste lange kant og ca. 2,5 cm inde (midten)
de to yderste huller sidder ca. 1,5 cm fra yderste kant og 1,8 cm inde

Link til fremstilling af hårspændet GRUNDMODELLEN

Link til pynt af hårspænde med lim pistol og maling


fredag den 27. maj 2016

DIY stempel BLOMST af genbrugsmaterialer

Endnu et nemt lille stempel. Denne gang et enkelt blomster hoved. Fremgangsmåden er den samme, som i de tidligere indlæg. Genbrugs styropor (polystyren, flamingo) fra en bakke med æbler. Tegn blomsten ned i styroporen med en blyant og klip stemplet ud og så er det bare stemple derudaf.



Ovenover kan du se hvordan jeg har lavet mit blomster stempel.
I et af de næste indlæg kombinerer jeg mit hjemmelavede murstens stempelet designer papir med blomster stemplet i et fint lille kort. Derudover laver jeg en fin blomster pynte kant.

God fornøjelse med at lave dine egne stempler og husk "det er kun fantasien der sætter grænser"

lørdag den 21. maj 2016

Trailer for min YouTube kanal af samme navn som bloggen HobbyKrea

En kanal trailer, der viser en lille udpluk af nogle af de ting jeg har lavet inden for de sidste par år og et par ting der er lavet flere år tilbage. Alle tingene har jeg allerede optaget video af eller også har jeg planlagt at gøre det. Fælles for alle er at det tager pænt lang tid at redigere videoer og indtale lyd. Nogle af projekterne er dog næsten færdige...


Hvis du har et ønske til hvilke ting jeg skal færdiggøre video af først, så skriv det endelig. Så vil jeg forsøge om jeg kan leve op til dine forventninger.

Under alle omstændighedder håber jeg du kan lide det du ser. Jeg håber du kan lide det så meget at du bliver abonnent både her og på YouTube og like min video.

Ses vi igen... det håber jeg!

DIY Designerpapir med mursten Design dit eget papir

Jeg har lavet et stempel med mursten... dvs. jeg har lavet et murstens stempel, så jeg nu kan lave de fedeste baggrunde, designerpapir og kort.
Murstensstemplet er lavet sådan at man kan blive ved med at stemple, uden at få huller eller stemple oven på det man allerede har stemplet. Liiiidt smart og den der lille detalje der gør det meget anvendeligt :)

Med almindelig tryksværte/blæk ser det sådan her ud.

Murstens-stemplet i almindelig sort blæk/tryksværte.
I forhold til nedenunder, ser de sorte mursten kedelige ud. Her kan du se hvordan aftrykkene kom til at se ud med orange, rød og brun på en svamp, til at dyppe stemplet i.

Murstens stemplet brugt fra hjørne til hjørne på et A4 ark kopimaskine papir
Murstens stemplet brugt på langs af A4 papir
Her er murstenene stemplet på tværs
Trækpapir/underlaget da jeg stemplede og da murstens stemplet skulle tømmes for maling.
Svampen skulle tømmes for maling og det bleg også til et flot stykke papir

Træk papiret er ikke længere et A4 ark, for jeg valgte at bruge et stykke fra det til at lave mit første murstens kort og det blev rigtig flot, hvis jeg selv skal sige det. Der kommer både video med hvordan man laver murstens stemplet og hvordan jeg har lavet kortet. Dem håber jeg du har lyst til at se.



Du og dine kære ønskes en dejlig dag :-)

søndag den 15. maj 2016

Stencil motiv med forskellige baggrundsmaterialer

Jeg har leget med min stencil, mit vægdekorations motiv, for at se hvor forskelligt det kan se ud. Mit motiv er sort, men det kunne have været i en hvilken som helst farve eller for den sags skyld mønster. Prøv at se et lille udpluk af hvor mange mulighedder der er.

Stencil motiv med røde kanter og sølvpapir med prægede blomster

En rund guld doily fra Duni lagt bagved blad motivet, så noget af den udskårede doily kant kan ses igennem.

Blomstret karton i friske farver er lagt bag ved.

Brun meleret designerpapir er bag stencil motivet på dette foto.

Et reklame foto fra EXCLUSIVE er lagt bag motivet her.

En annonce fra Annoncetillæget til Berlingske No1 EXCLUSIVE magasin er bag det ud skårede motiv denne gang.

Endnu et reklamemotiv fra EXCLUSIVE No1. Denne gang en smuk himmel og træer.
Som du kan se er der mange mulighedder for at designe det til et helt specifikt menneske eller rum.

Her endnu et par forslag til hvad der kan bruges bagved: Nodepapir, tapeter, egne designpapirer, gave indpakningspapir, klatpapir, retro mønstre, børnetegninger, familiefotografier, tegneserier, stof, korkpapir osv... det kan også sættes på et vindue eller et spejl og det kan laves stort og småt... det er kun fantasien der sætter grænser.

Jeg håber du er blevet inspireret til at lave dine egne dekorative stencils / dekorationer.