Sider

Viser opslag med etiketten påske æg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten påske æg. Vis alle opslag

onsdag den 17. marts 2021

DIY Påskepynt på pind til poteplanter med gratis skabeloner

En af de danske højtider som jeg virkelig elsker at skabe pynt til er Påske, men det er sjældent bare gult. I stedet bruger jeg andre farver og gerne utraditionelle mønstre og motiver Denne gang bruger jeg papir fra bøger som er blevet kaseret. 

Jeg bruger motiver fra en bog med mange smukke motiver 'Tro - Styrke - Kærlighed' Rosenborg 2010. Bogen indeholder både fotografier og billeder af malerier. Her på billedet viser jeg motiverne tegnet ind og hvilken størrelse æg skabelon jeg har brugt.

Til at skabe min pynt bruger jeg mine elskede ovale skabeloner som jeg nu har haft en del år og år efter år fået stor glæde af at bruge. På et tidspunkt (for år siden) overførte jeg skabelonerne til gennemsigtig plastik, så jeg kan se hvilket motiv jeg har under og dermed hvad der kommer inden i 'æget'. 


Nederst på dette foto kan man se forskel på hvad der kommer indeni æg ovalen. Med æg skabelon nr. 6 kommer hestens hoved ikke med, det gør det til gengæld med skabelon nr. 7.

De udklippede æg motiver limet på plast sugerør så de kan stikkes ned i potteplanter og jord uden at der trænger vædske op og ødelægger motiverne.

Det er super nemt at bruge de gennemsigtige skabeloner, jeg lægger blot den ovale æg skabelon ovenpå motivet og drejer den rundt - vælger en størrer eller mindre alt efter hvad der passer i størrelsen. Under udvælgelsen af mine motiver må jeg hele tiden vælge hvilken del af motivet jeg vil have med. Er det breden der har den vigtigste del af motivet eller er det højden? Mange af motiverne har både motiv i breden og højden som jeg gerne vil have med på mine æg og så må man jo være kreativ og f.eks. male eller lime noget på for at skjule evt. mangler på billedet.

For at pynte på mine påskeæg har jeg malet (duppet) hvid maling rundt i kanten. Dette gør at selvom billederne ikke er fra samme billedserie, så matcher de nu og kan pynte indenfor samme område i min vindueskarm.

For at give mine påskeæg et mere eksklusivt look har jeg med limpistol limet bånd rundt på kanterne og øverst på sugerørne. Tænk at et genbrugs billed fra en bog, skåret ud efter en oval æg skabelon kan ende op med at så så fine ud.

De her små påskeæg har jeg givet et mere råt look. for at opnå den effekt har jeg limet en grov snor (tror det hedder sisal eller også er det hør - kan ikke huske det og har smidt labels ud) "løst" rundt i kanterne. Måtte rundt flere gange for at få det ønskede look, men jeg synes det var det hele værd.

Skal du dekorerer dine egne påskeæg i år?

Under alle omstændighedder håber jeg du er blevet inspireret til selv at gå i gang med noget kreativt. Skulle du have lyst til at bruge de samme skabeloner som jeg har brugt, kan du downloade dem ved at klikke her kvit og frit skulle det mod forventning ikke virke er her adressen til siden : https://hobbykrea.blogspot.com/2015/03/paaske-aeg-paske-g-gratis-skabelon-klar.html

Det er kun fantasien der sætter grænser, så rigtig god fornøjelse og god Påske

Pia

søndag den 3. april 2016

Lav selv designerpapir og dekorer Påskeæg

Lav dit eget designerpapir. I denne video viser jeg hvordan du kan bruge teknikken på Påskeæg, men man kan dekorerer mange andre ting på samme måde.



Dekorer med tusser og neglelak. Det kan være rester eller en helt ny i din yndlingsfarve. 

søndag den 13. marts 2016

Tegn Englevinger ud af Påske æg (gratis skabeloner)


I min leg med Påskeæg skabelonerne fandt jeg ud af at man også kan bruge æggene til at tegne tegninger med. Først var det sommerfugle og her er det englevinger. Herunder har jeg indsat den englevinge jeg tegnede i forskellige størrelser. Du er velkommen til at gemme tegningerne på din egen PC og printe dem ud.

Nederst på siden finder du videoen, der viser hvordan du selv nemt kan tegne englevinger og husk, du kan give dem dit helt eget look.















søndag den 5. april 2015

DIY serviet decupage æg tre dimensionelle påskeæg

Her er årets sidste påskeæg, 3 dimensionelle decupage æg fremstillet af printpapir og servietter. Jeg har lavet decupage i mange år og pludselig kom det til mig, at jeg kunne da også lave æg og enda gøre dem fyldige.

For at lave et æg, skal man bruge to æg i samme størrelse. Her er et direkte link til siden med skabelon arket med æg i 8 forskellige æg størrelser: Æg skabelon

De her æg minder mig om min mormor og morfars Muselmalede porcelæn. Til de her påskeæg har jeg brugt en serviet og alle æg er limet rundt i kanterne og med forskelligt fyld. Efterfølgende har jeg tegnet med en blå tusch rundt i kanterne for at give dem en fin afslutning.

Forskellige servietter, syet eller limet rundt i kanterne og efterfølgende har jeg sværtet de fleste med en svamp og stempelsværte.

En serviet med noget der minder om dyre print. Alle 3 æg er syet rundt i kanterne og de to er sværtet med stempelsværte.

En serviet med mange forskellige motiver og farver på.


Forslag til fyld:
Fyld fra en gammel pude
Klip ødelagte plastposer i strimler
Makuleret papir
Bobleplast
Vat
Ris
Perler
Små stof rester
Potpourri
En af ovenstående + en lille klud med din yndlings parfume eller sprøjt parfumen direkte på ydersiden af ægget.

Man kan også bruge ægget som gave indpakning af f.eks. indpakket slik, små gaver, penge, en lille sød hilsen... der er garanteret mange flere ting man kan bruge æggene til og ting man kan fylde dem med. Har du en god ide eller har du selv lavet decupage æg, så del dem meget gerne her på bloggen.

Vil du se videoen, kan du gøre det lige her:



Du og dine kære ønskes en rigtig dejlig påske :-D