Sider

Viser opslag med etiketten akryl maling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten akryl maling. Vis alle opslag

torsdag den 29. december 2016

Gratis kalender tags 2017 - kreativ 2017 kalender

Til mine kreative venner i facebook gruppen HobbyKrea har jeg lavet en 2017 kalender. Denne kalender er opbygget som tags og jeg håber at det vil inspirerer til at være kreative.

Har du også lyst til at få fat i denne unikke Tags kalender for 2017 så gå til Facebook gruppen (gratis og uforpligtende deltagelse) og download din egen gratis kalender.

Du får de første 3 mdr. her:
Kalender tags Januar, Februar og Marts 2017
De tags jeg har lavet, er fremstillet ud af det færdige resultat, der kom da jeg malede "Mal antik look gylden meleret DIY". Med kalender tagsne vil jeg gerne vise et eksempel på at man kan lave en ting og genbruge den igen og igen. Man kan mangfoldiggøre sin "kunst" og gøre et stykke til mange...

Jeg synes selv at resultatet er perfekt til begge køn, for de er hverken feminine eller maskuline. Fordelen ved at lave kalenderen til tags er at, når man har printet tagsne ud og skåret/klippet dem ud, så kan man pynte og dekorerer dem helt som man selv har lyst, evner og materialer til.

Her er en lille oversigt over de gratis 2017 kalender og tags ting du kan få i gruppen:
En oversigt over de gratis kalender tags 2017 og tags uden kalender

Print tagsne ud på papir eller karton i farver eller sort/hvid. Synes du de bliver for tynde kan de limes på pap eller man kan lime flere stykker papir eller karton sammen, for på den måde at få den ønskede tykkelse.

Her er der ingen rigtig måde at gøre det på og alle kan være med.

De kan bruges helt som de er på papiret uden at gøre mere. De kan bruges i din dagbog eller sættes i din købekalender. De kan bruges enkeltvis eller sat sammen på en snor, i en ring eller bundet med silkebånd og uldgarn. De kan dekoreres med smykker og bling, pyntes med tandhjul og møtrikker. De kan overbroderes med klistermærker, washitape og egne motiver eller fotografier. De kan forstøres op eller formindskes. Det er stort set kun fantasien der sætter grænser... Og husk de har også en bagside man kan boltre sig på :-D

Du finder facebok gruppen og den gratis tags kalender 2017 lige her: https://www.facebook.com/groups/hobbykrea/

Med denne lille kreative tags kalender for 2017 ønsker jeg alle i facebook gruppen HobbyKrea en glædelig Jul og et lykkebringende Nytår

onsdag den 28. december 2016

Gratis unika kalender 2017 til dig

Jeg har lavet en lille Jule- og Nytårsgave til venner, familie og bekendte. Det er en 3 sidet kalender for 2017, som kan printes ud og bruges som du har lyst. Den er klar til brug. Det eneste du skal gøre er at klikke på billederne og gemme dem på din egen computer og derefter kan du printe dem ud i foretrukne størrelse.

Kom du tilfældigvis forbi og kan du lide kalenderen, er du også meget velkommen til at downloade kalenderen og bruge den.

Ud over at du kan bruge den selv, kan kalenderen også bruges som en lille gave. Print de tre kalender ark ud og put dem i 3 rammer eller sæt alle 3 i en ramme sammen med en kærlig hilsen.

Kalenderen for 2017 består af 3 malerier jeg har lavet på gammelt bogpapir.

Januar, Februar, Marts og April 2017 er på en ramme med blade.
Disse malerier har jeg lavet en dag hvor jeg ville øve mig på en bestemt maleteknik i blomstermotiver og blade. Og da jeg kort forinden havde fået fat i en gammel bog med store tykke sider i, valgte jeg at bruge sider fra netop den bog. Nu er det blevet til mig eget originale designerpapir.
Maj, Juni, Juli og August 2017 er på et blomstermotiv i laks/rosa farver
Blomster og blade er malet med akrylmaling og vand og der kom mange forskellige billeder ud af dagens øvelser. Her, som 2017 kalender har jeg kun brugt de 3 af dem. Dette er Genbrugsguld på den fede måde. For først var det en bog nogen har bladret i og højst sansynligt holdt meget af. Så blev det til mit malepapir og nu kan du få et "aftryk" 

September, Oktober, November og December 2017 er på grene og
blomster i sarte brune nuancer
Du er velkommen til at bruge kalenderbladene som du har lyst. Til dig selv, en gave eller klippe, tegne, lime og male yderligere på. Det er min gave til dig og det er en genbrugsgave jeg er stolt af at give.

Med denne lille kalendergave ønsker jeg alle på min vej en glædelig Jul og et lykkebringende Nytår

lørdag den 6. august 2016

Sådan kan mixed media flower art laves

Jeg elsker at eksperimentere og for et lille år siden lavede jeg dette eksperiment. Men det er først nu jeg har fået indtalt lyd på videoen og derfor også først nu jeg skriver blog indlægget.

Et udsnit af mit mixed media flower art eksperiment


Det færdige mixed media billed

Eksperimentet resulterede i et mixed media flower art maleri, som jeg selv er rigtig godt tilfreds med. Blomsterne er opbygget i modelling paste og derefter malet med flere forskellige medier. Har du lyst til at se hvordan jeg lavede mit lille blomster billed, kan du klikke på videoen herunder 




Materialeliste til Mixed media flower art billed:

Genbrugspap 8 1/16" x 8 1/8" inch eller 20,5 x 20,6 cm
Grene Art Modelling paste
Golden Gesso

Akrylmaling:
REEVES Flesh,
Maries Acrylic Rose 336,
Crelando akryl-effektfarbe blå,
Hobby Atelier Tempera maling blå,
Maries Acrylic Green grey 576

DERWENT Inktense 2200 Ink Black

Sandpapir: Korn 40

Vægmaling: Brun

Jeg håber du blev inspireret til selv at lave mixed media eller andet kreativt og ønsker dig rigtig god fornøjelse.

mandag den 20. juni 2016

Dekorer TP hårspænde med TP

Sidste hårspænde i serien om at lav hårspænder ud af TP ruller, skulle have været guld og blå dekoreret med TP. Men da jeg optog helt uden for rammen måtte jeg starte forfra. Derfor besluttede jeg at det skulle være en anden str. og med en anden farve. Farven jeg valgte er en meget højtråbende grøn farve. Malingen er en nedsat akryl maling jeg har købt for kr. 5,- i en dagligvarer butik (tror det var Rema1000) og på bagsiden kan jeg se at den oprindeligt har kostet kr. 8,- så det må siges at være en billig maling.


TP Roller hairclip decorate with TP and paint

Materiale liste (det hårspænde jeg laver i videoen) Guld med grøn
Grund maling, brun vægmaling
Akryl farve GRØN (intet mærke)
Maries Acrylic maling no. 815B Gold 132
Lak af en eller anden slags til at forsegling.
2 stk tomme rene toilet papirs ruller
Link til videoen

Hårspændets mål:
13,2 cm langt
5 cm bredt
Indgangs hul 2,1 cm oppe på midten
Langt udgangs hul 2 cm oppe og 1,4 cm til hver side
Nederste pyntelag 5,9 x 2,5 cm
Midterste pynte lag 4,9 x 1,5 cm
Øverste pynte lag 3,6 x 0,9

Hårpindens mål:
Pind 16,2 cm lang (klippet)
Nederste pynte lag TP 3 cm bredt
Øverste pynte lag 1,5 cm bredt


TP hårspænde dekoreret med TP og maling

Materiale liste (det oprindeligt hårspænde) Guld med blå
Grund maling, brun vægmaling
Maries Acrylic maling no. 815B Sky Blue 447
Maries Acrylic maling no. 815B Gold 132
Lak af en eller anden slags til at forsegling.
2 stk tomme rene toilet papirs ruller

Hårspændets mål:
11 cm langt
4,8 cm bredt
hul 2,3 cm oppe på midten
Nederste pyntelag 4,8 x 2,2 cm
Midterste pynte lag 3,5 x 1,9
Øverste pynte lag 3 x 0,7

Hårpindens mål:
Pind 13 cm lang (klippet)
Nederste pynte lag TP 2,5 cm bredt
Øverste pynte lag 1,3 cm bredt



tirsdag den 14. juni 2016

Dekoration af TP hårspænde Dekorer1

Så kom den første af de 3 dekorationsvideoer op og jeg må indrømme at jeg selv er helt vild med slut resultatet. Du kan også sagtens lave dine egne TP hårspænder og dekorerer dem smukt, anderledes eller til fest.

Detaljeret materialeliste:
2 stk toilet papir rør
Saks
Lineal
Blyant
Hultang (Crop-A-Dile)
Udendørs træ lim (Limfix Universal inde/ude fra jem og fix)
Vægmaling lyserød
Spritpen
Skrylmaling sort og sølvfarvet
Grilspyd/træpind
og det glemte jeg helt at fortælle i videoen, LAK. Det kan være decupage lak, gulvlak eller f.eks. neglelak. Men hvis hårspændet skal kunne holde i mange år og til vind og vejr, skal det have en omgang lak, inden det bliver taget i brug.

Mål på hårspændet i denne video:
10 cm lang
4½ cm bred
Hul 2 cm fra kant og 2,2-3 cm inde (midten)
Pinden (inden lim) 13 cm


Rigtig god fornøjelse

søndag den 8. november 2015

DIY: Sådan kan man male et græskar - mal graeskar saadan

Mal dine egne farverige græskar til Halloween eller en anden skøn lejlighed.

De tegnede græskar skal males og jeg har lavet en lille video der viser 3 forskellige måder det kan gøres på. I videoen bruger jeg akvarelblyanter, tusser og Akrylmaling. Og jeg må indrømme at min farvorit er akvarelblyanterne og den fine måde farverne blander sig med hinanden, helt uden skarpe overgange. Det giver et utrolig smukt og let resultat og jeg kan klart anbefale det mærke som jeg bruger.

Har du lyst til at blive inspireret, kan du se videoen herunder.

DIY: Mal Graeskar med akvarel blyant, tusser og akrylmaling


Materialeliste:

Akvarel blyanter / vandfarve blyanter:
England REXEL DERWENT Watercolour.

Akrylmaling:
REEVES acrylic FINE ARTIST QUALITY
Marie's ACRYLIC

Tusser:
Design By DJECO
LETRASET Aqua Marker Water-based twin-tip
Luxor MINI FILT TUSSER

God fornøjelse med at male dine egne græskar :-D

lørdag den 9. maj 2015

Mal på klatpapir - brug hver en dråbe maling i din pensel

Kender du det at man sidder og maler, klemmer maling ud af tuben og ærgrer sig over at man fik klemt for meget ud... eller penslen er mættet af god maling, men man er færdig med at male med den farve?

De to kort der lagde grunden til klatpapirs maleriet.

I stedet for at skylle overskuds malingen på penslen af i vand eller tørre penslen af i en klud, så tør så meget maling som muligt af på et stykke klatpapir. Fyld dit papir, pap, karton eller sidste års kalender, med så mange eller så få maler klatter, som du vil. Har du så meget maling til overs på din pensel, at du kan lave mønstre eller specifikke streger kan du gøre det.

Udsnit af maleri lavet ud af klatpapir.
På et eller andet tidspunkt, kan det være at du synes du har starten på et maleri, baggrunden til et motiv eller det har af sig selv udviklet sig til et lille mesterværk. Måske du får lyst til at klippe det ud i stykker og bruge det til decupage... Mulighederne er uendelige og det er kun fantasien der sætter grænser.



Klik på billedet ovenover, hvis du har lyst til at se en lille video om at male et motiv på klatpapir.

Har du lavet malerier eller andre sjove ting ud af klatpapir?

mandag den 27. april 2015

Mal antik look gylden meleret DIY

Jeg har malet et stykke pap og tænker at det skal bruges som baggrund til et eller andet. Måske skærer jeg det i mindre stykker. Hvis jeg deler det i to, kan jeg bruge det som for og bagside til en lille bog. Hvis jeg deler det i mange mindre stykker, kan jeg bruge det som "skilte" til en masse forskellige projekter. Ovenpå de små stykker, kunne jeg så lime ord eller ordsprog. Jeg kan også bruge det som hængsler... ikke rigtige hængsler, men noget der ligner hængsler.

Alt efter hvordan man vender og drejer pladen...
er nogle farver...
mere tydelige end andre.


Materialeliste i den rækkefølge farverne er tage i brug:
Marie's Acrylic, 219 Portrait Tone ***
Marie's Acrylic, 313 Orange Red ***
Marie's Acrylic, 690 Vandyke Brown ***
Marie's Acrylic, 694 Brown Grey ***
Belluno Akryl, Titanium Buff 206 +++
Marie's Acrylic, 485 Turquise Blue ***
Marie's Acrylic, 576 Green Grey ***
Marie's Acrylic, 796 Warm Grey ***
Marie's Acrylic,132 Gold ***

Jeg optog processen på video, den kan du se lige her: Mal antik look video

mandag den 20. april 2015

Maling af 1/3 ansigt - materialeliste og procesvideo

Jeg har malet et lille maleri med 1/3 (en trediedel) ansigt.
Et hyggeligt lille projekt, som jeg optog på video og i dag har lagt på YouTube. Videoen er ikke optaget som en instruktions video/DIY, men hvis du kan bruge den som sådan, skal du være hjertens velkommen og det vil kun glæde mig.


Det er måske ikke det store kunstværk, men for mig er hyggen i at være kreativ uvurderlig og jeg kan ikke lade være. Da jeg skulle optage påskevideoer, måtte jeg lave en stører opstilling for at få videokameraet i den rigtige vinkel og opstillingen står stadig. Nu hvor det hele er sat op og jeg bare kan trykke på optag, tænkte jeg "hvorfor ikke dele med andre, lige som andre deler med mig" Jeg elsker jo selv, at se alle mulige YouTube videoer, hvor andre mennesker fra hele verden deler deres kreativitet.

Link til videon, hvis du har lyst til at se den: Maling af 1 trediedel ansigt - Mal 1/3 del ansigt

Her er min materialeliste:
Genbrugs karton/pap 10,1 x 15,2 cm
Bundfarven - Belluno Akryl - Titanium Buff - 206 +++
Hudfarven - Marie's Acrylic - Portrait Tone - 219 ***
Baggrund og øje - Belluno Akvarelfarver - Cobalt Blue - 453 +++
Baggrund og øje - Marie's Acrylic - White - 104 ***
Mund - Belluno Akvarelfarver - Rose - 336 +++
Skygger og øjenvipper - Belluno Akvarelfarver - Black - 793 +++

Jeg håber at min video kan inspirerer dig, til selv at gå igang hvis du ikke allerede er det, med at male og være kreativ.

Det er kun fantasien der sætter grænser.

mandag den 30. marts 2015

DIY mal moderne marmorering i flotte farver ÆG

Mal selv marmorerede papir-æg... se i videoen nederst på siden, hvordan, fra start til slut.

Teknikken kan selvfølgelig også bruges til alle mulige andre ting såsom malerier, møbler, brugskunst og vægmaling.

Jeg har IKKE forsøgt at få et naturligt marmoreret look, derimod et festligt og moderne. Og du kan kombinerer alle mulige andre farver end lige dem jeg har brugt.


Materialer i marmorerings videoen:

Papir: Almindelig kopipapir som "buler" når det bliver vådt. Så der er ingen tvivl om at man kan opnå et bedre og mere professionelt resultat med akvarelpapir eller karton.

Pensel: 26,84 Grene Art 16

Maling, i den rækkefølge den blev brugt:
Marie's ACRYLIC NO.815B - 219 Portrait Tone ***
Marie's ACRYLIC NO.815B - 402 Brilliant Purple ***
Marie's ACRYLIC NO.815B - 485 Turquise Blue ****
Marie's ACRYLIC NO.815B - 576 Green Grey ****
Marie's ACRYLIC NO.815B - 336 Rose ***
Marie's ACRYLIC NO.815B - 684 Burnt Sienna ****
Marie's ACRYLIC NO.815B - 451 Phthalo Blue ****
pêbêo HIGH VISCOSITY Studio ACRYLICS - 355 Iridescent Copper
pêbêo HIGH VISCOSITY Studio ACRYLICS - 351 Iridescent Silver

Se videoen her:


Rigtig god fornøjelse.