Sider

Viser opslag med etiketten æg skabelon. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten æg skabelon. Vis alle opslag

søndag den 11. marts 2018

Gratis Påskeæg - gratis paaskeaeg

Det er et stykke tid siden jeg sidst har lavet et blogindlæg men for et par dage siden talte jeg med min søn om en ide til opfølgning på tidligere blogindlæg. Det fik mig til at lege med Påsketemaet igen. Så nu har jeg kreeret nogle print som du selvfølgelig også kan få glæde af. Er jo ret vild med de runde former og en af de former som jeg har leget meget med er påskeæg. Jeg har lavet nogle nye æg størrelser og fyldt dem med pynt, til forskel fra de tidligere som var den ydre skal.

4 ark med gratis Påskeæg, du kan bruge som du vil.
Jeg har fyldt 4 sider med pyntede påskeæg. Den første side til den enkle indretning og/eller børn. Her har jeg brugt fugle tegnet med enkle farver og streger. Æggene er i forskellige størrelser og hører sammen 2 og 2. På den ene side er en fulg, på modsatte side er flere stk. af samme fugl. Børnene kan øve sig på at tælle fra 1 til 7 samtidig med at de voksne kan glæde sig over de glade og enkle fugle motiver.

Vil du have de gratis påskeæg, så skriv til mig og jeg sender dem kvit og frit til dig.
To sider er fyldt med mere klassiske motiver der leder tankerne hen på porcelæn og muselmalet. Her er alle 6 påskeæg i samme størrelse, ligeledes i sæt af 2 stk.

Den sidste side er fyldt med mere naturalistiske motiver som jeg synes passer til den landlige indretningstil og det romantiske hjem. Her er 3 akvarelmalede Påskeæg med fugle, grene, fuglereder og æg.

Sådan gjorde jeg: Efter at have printet mine påskeæg ud på noget lækkert papir, klippede jeg dem fri i hånden. Den enkle serie med fuglene brugte jeg til at lime på sugerør. Med dobbeltklæbende tape limmede jeg dem sammen omkring et sugerør. De største påskeæg limede jeg på så de lukkede sammen ovenover sugerøret. De kan stikkes i kager, frugt eller i en vase med blomster.

De mindste påskeæg limede jeg på sugerøret et par cm nede, så der er plads til at man kan suge uden at få papir i munden.

Her ser du sugerør med påskeæg på sat i et glas. De store med lukket sugerør og de små med sugerør man kan suge i. Jeg har kun printet et enkelt ark med de gratis Påskeæg, men du kan printe lige så mange ark du vil og få flere af hver slags. I stedet for at lime 2 forskellige motiver sammen kan du printe 2 ark og lime 2 ens sammen. På den måde får du 12 forskellige Påskeæg i 6 størrelser.
De klassiske porcelænslignende Påskeæg sat på grillspyd og pyntet med farvede fjer. På hvert ark er der 6 Påskeæg, 2 af hver og selvfølgelig spejlvendt i forhold til hinanden.

De romantiske Påskeæg er ligeledes limet på grillspyd og pyntet med brune fjer.
Du kan også få de gratis påskeæg. Det eneste du skal gøre er at sende en mail til "hobby og diy @ gmail . com" (mail adr. skrives uden mellemrum, men for at sikre mod spam robotter er den skrevet med mellemrum her). Skriv at du gerne vil have de gratis Påskeæg, så sender jeg dem til dig kvit og frit.

Du får Påskeæggene uden at være forpligtet på nogen måde, men jeg indrømmer at det vil gøre mig rigtig glad, hvis du efterfølgende vil give feedback og/eller sende foto af dine færdige påskeæg. Det er jo altid spændende at se og høre hvordan ens ideer bliver brugt. Måske du bruger dem på en helt anden måde end mig... Det er jo kun fantasien der sætter grænser...

Her er alle 4 ark med Påskeæg der er limet på sugerør og grillspyd samlet.
En skøn farvelade ;o)
Under alle omstændigheder håber jeg du tager imod det gratis tilbud og jeg glæder mig til at sende Påskeæg til dig som jeg håber du vil hygge dig med at bruge kreativt.

Du og dine kære ønskes en god og kreativ Påske :o)
Pia

fredag den 29. juli 2016

Sådan tegnes vindrueklase med gratis skabeloner

Tegn en vindrueklase. Det eneste det kræver er de gratis skabeloner som du finder ved at klikke her og en smule tålmodighed.

Hvordan jeg tegner vindrueklasen kan du se i videoen herunder.


Rigtig god fornøjelse.

mandag den 21. marts 2016

DIY Tegn Påske-blomst ud af æg, doodle tegning

Doodle Påske blomst, som du er velkommen til at gemme på din egen PC og printe ud. Du kan farvelægge eller selv doodle i den nederste blomst. Du kan også selv tegne blomster fra bunden, se evt. i videoen nederst på siden hvordan jeg har tegnet min Påske Doodle Blomst.


Færdig doodle Påske blomst

Doodle Påske blomsten inden den fik ekstra blomster blade.
Påske blomsten inden jeg gik igang med at doodle.
Blomsten er tegnet med skabelon nr. 3 men andre skabeloner kan også bruges, både stører og mindre.


Rigtig god fornøjelse og God Påske til dig og dine kære :-)


søndag den 13. marts 2016

Tegn Englevinger ud af Påske æg (gratis skabeloner)


I min leg med Påskeæg skabelonerne fandt jeg ud af at man også kan bruge æggene til at tegne tegninger med. Først var det sommerfugle og her er det englevinger. Herunder har jeg indsat den englevinge jeg tegnede i forskellige størrelser. Du er velkommen til at gemme tegningerne på din egen PC og printe dem ud.

Nederst på siden finder du videoen, der viser hvordan du selv nemt kan tegne englevinger og husk, du kan give dem dit helt eget look.















onsdag den 1. april 2015

oenske aeg DIY ønske æg på kort Påske kort

Lav et kort med mening og giv de bedste ønsker til en du har kær.



Her er mål på fremstilling af kort i samme størrelse (men det kan fremstilles i andre størrelser og helt efter dine ønsker):
Baggrunds kort er fremstillet af karton og måler 12 x 18,2 cm
Æg størrelse 8
Skær en rille på 7,1 cm (lommens åbning)
Indstik til lomme 17,5 x 6,1 cm
Fold indstikket ved 10 cm

Rigtig god fornøjelse :-D

Babushka aeg DIY æg NEM udgave 7 påskeæg i et

Her er så det nemme Babushka æg.

Skabelonen finder du lige her: æg skabelon

Lav 2 x æg størrelse: 1, 3, 4, 5, 6, 7 og 8

Se videoen og hvor let det er:

Babushka LUKSUS aeg DIY 7 i 1 ÆG

DIY Babushka LUKSUS ÆG

Fra min barndom husker jeg de fantastiske Babushka dukker og jeg specielt den jul hvor jeg rent faktisk fik min egen Babushka dukke i julegave af mine forældre.

Nu har jeg opfundet et Babushka luksus æg... og et nemt. Begge kan ses på YouTube.

Babushka luksus ægget er fremstillet i karton og med skrå åbning.

Det er da påskepynt der vil noget syv æg i et...

Jeg har brug ægge skabelonen, som du frit kan downloade lige her: Æg skabelon ark

Til fremstilling Babushka luksus æg bruges æg skabelon nr.: 1, 3, 4, 5, 6, 7 og 8
Karton efter eget valg
Tegn og klip 2 æg i hver størrelse
Følg instrukserne i videoen, du finder den lige her:  




Et par billeder af de færdige Babushka luksus æg







tirsdag den 31. marts 2015

Lav selv oenske aeg DIY ønske æg FYLDT PÅSKE ÆG

Giv et fyldt æg til den du har kær og det bedste er at det IKKE sætter sig på kroppen. Fyld det med gode ønsker for fremtiden, for den person du giver ægget til. Eller fyld ønske ægget med ting du gerne vil opnå inden næste påske... lav hul i toppen af ægget og hæng det op i vinduet eller på en gren og kun du ved det indeholder dine drømme og ønsker.

Det er nemt, bare brug skabelonarket, som du finder lige her: Æg skabelon

Det oprindelige æg er størrelse 7 fra skabelonarket og ønske pindene er 2,7 cm brede og fra 11,9 til 12,7 cm lange.

Sølv ønske ægget er størrelse 6 fra skabelonarket, ønske pindene er 2 cm brede og fra 9,7 til 11,2 cm lange.

Skriv dine ønsker på pindene, som du kan lave i forskellige længder, farver og bredder... giv dem forskelligt farvede bånd på og giv et påskekort med mening.

Se hvordan du laver ønske ægget lige her:



fredag den 27. marts 2015