Sider

Viser opslag med etiketten æske. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten æske. Vis alle opslag

søndag den 14. august 2016

DIY fold box with lid 1 x A4 Folde æske m låg

DIY fold æske med låg af 1 stk papir. Lidt origami er der over æsken, men det ville nok være forkert at sige at det er origami, for der skal klippes og limes, men alle mål kommer af at folde.




Den her lille æske er jeg rigtig stolt af, for den har jeg opfundet fra start til slut. Hele øvelsen for mig gik ud på at lave en æske som alle skulle kunne lave og det skulle være uden brug af lineal og scoreboard. Meningen var også at æsken skulle kunne fremstilles i alle mulige papirstørrelser, både større og mindre. For når først man har fundet teknikken kan den overføres til alle størrelser papir og karton.



Jeg har lavet en video der viser hvordan æsken laves og herunder har jeg indsat en skabelon så man kan se foldelinjerne på et A4 ark.



Teknikken er at, ved at dele papiret på midten og arbejde ud fra det punkt, kan man lave æsken i forskelllige størrelser.
I bund og grund foldes papiret på midten og så den ene kant ind til midten... samme kant foldes igen til første foldekant den møder og der foldes på midten... Herunder har jeg indsat en skabelon, hvor du kan se alle folde og klippe linjer der skal være på papiret. Brug det som en guide eller gem det på din egen PC og print det ud og fold og klip ovenpå linjerne.


Skulle du komme til at folde hele vejen over, der hvor der kun skal foldes ude i kanterne... så fortvivl ikke, æsken kan stadig blive flot. Dekorer den med et stykke af dit eget designerpapir på toppen og så kan den folde linje ikke længere ses + æsken er blevet mere stabil.

Jeg har som sagt lavet denne æske fra start til slut og måden det foregik på, var ved at jeg foldede på et helt almindeligt stykke kopi papir. På den måde betød det intet når jeg fejlede og det gjorde jeg rigtig mange gange, indtil jeg havde fundet de rigtige steder at folde. Selvom det er min "opfindelse" så kan jeg stadig få foldestederne galt i halsen og komme til at folde hvor der ikke skal foldes. Men som min morfar altid sagde "der er intet der er så galt, at det ikke er godt for noget" og resultatet er da også at jeg nu også har foldet en kurv og nogle andre små sjove ting... som selvfølgelig også nok skal blive delt her på bloggen.

PS. Jeg har lavet en Facebook gruppe, til dem der har lyst til at dele og inspirere hinanden omkring ideer fra HobbyKrea. Du er hjertens velkommen til at være med og der er ingen krav om at man skal dele sine kreationer. Det er helt ok, bare at være der for at blive inspireret og måske glæde sig på andres vegne og komme med opmuntrende bemærkninger. 

Her er link til Facebook gruppen: https://www.facebook.com/groups/hobbykrea/

Jeg håber du blev inspireret til selv at være kreativ og jeg glæder mig til at møde dig og meget gerne se nogle af dine HobbyKrea inspirerede kreationer på Facebook

lørdag den 13. august 2011

Fra tom vinbox til smart opbevaringsbox

Opbevarings plads kan man aldrig få for meget af. Den sidste lille opbevarings beholder jeg har anskaffet mig, er lavet ud af en tom 3l vinbox og ser sådan her ud


Den var nem at lave og sådan gjorde jeg:


En tom papvin

Top blev vendt til bund og bunden blev skåret af, lige over vin aftapnings hanen. Så tegnede jeg motiver direkte på pap siderne med en limpistol.

Herefter blev alt malet hvidt og den blev sat til tørre. Derefter blev limen malet med "guld" maling

Indersiden blev også malet

Boxen er færdig med forskellige motiver på alle sider og klar til brug som min nyeste opbevarings æske