Sider

Viser opslag med etiketten Designpapir. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Designpapir. Vis alle opslag

torsdag den 29. december 2016

Gratis kalender tags 2017 - kreativ 2017 kalender

Til mine kreative venner i facebook gruppen HobbyKrea har jeg lavet en 2017 kalender. Denne kalender er opbygget som tags og jeg håber at det vil inspirerer til at være kreative.

Har du også lyst til at få fat i denne unikke Tags kalender for 2017 så gå til Facebook gruppen (gratis og uforpligtende deltagelse) og download din egen gratis kalender.

Du får de første 3 mdr. her:
Kalender tags Januar, Februar og Marts 2017
De tags jeg har lavet, er fremstillet ud af det færdige resultat, der kom da jeg malede "Mal antik look gylden meleret DIY". Med kalender tagsne vil jeg gerne vise et eksempel på at man kan lave en ting og genbruge den igen og igen. Man kan mangfoldiggøre sin "kunst" og gøre et stykke til mange...

Jeg synes selv at resultatet er perfekt til begge køn, for de er hverken feminine eller maskuline. Fordelen ved at lave kalenderen til tags er at, når man har printet tagsne ud og skåret/klippet dem ud, så kan man pynte og dekorerer dem helt som man selv har lyst, evner og materialer til.

Her er en lille oversigt over de gratis 2017 kalender og tags ting du kan få i gruppen:
En oversigt over de gratis kalender tags 2017 og tags uden kalender

Print tagsne ud på papir eller karton i farver eller sort/hvid. Synes du de bliver for tynde kan de limes på pap eller man kan lime flere stykker papir eller karton sammen, for på den måde at få den ønskede tykkelse.

Her er der ingen rigtig måde at gøre det på og alle kan være med.

De kan bruges helt som de er på papiret uden at gøre mere. De kan bruges i din dagbog eller sættes i din købekalender. De kan bruges enkeltvis eller sat sammen på en snor, i en ring eller bundet med silkebånd og uldgarn. De kan dekoreres med smykker og bling, pyntes med tandhjul og møtrikker. De kan overbroderes med klistermærker, washitape og egne motiver eller fotografier. De kan forstøres op eller formindskes. Det er stort set kun fantasien der sætter grænser... Og husk de har også en bagside man kan boltre sig på :-D

Du finder facebok gruppen og den gratis tags kalender 2017 lige her: https://www.facebook.com/groups/hobbykrea/

Med denne lille kreative tags kalender for 2017 ønsker jeg alle i facebook gruppen HobbyKrea en glædelig Jul og et lykkebringende Nytår

onsdag den 28. december 2016

Gratis unika kalender 2017 til dig

Jeg har lavet en lille Jule- og Nytårsgave til venner, familie og bekendte. Det er en 3 sidet kalender for 2017, som kan printes ud og bruges som du har lyst. Den er klar til brug. Det eneste du skal gøre er at klikke på billederne og gemme dem på din egen computer og derefter kan du printe dem ud i foretrukne størrelse.

Kom du tilfældigvis forbi og kan du lide kalenderen, er du også meget velkommen til at downloade kalenderen og bruge den.

Ud over at du kan bruge den selv, kan kalenderen også bruges som en lille gave. Print de tre kalender ark ud og put dem i 3 rammer eller sæt alle 3 i en ramme sammen med en kærlig hilsen.

Kalenderen for 2017 består af 3 malerier jeg har lavet på gammelt bogpapir.

Januar, Februar, Marts og April 2017 er på en ramme med blade.
Disse malerier har jeg lavet en dag hvor jeg ville øve mig på en bestemt maleteknik i blomstermotiver og blade. Og da jeg kort forinden havde fået fat i en gammel bog med store tykke sider i, valgte jeg at bruge sider fra netop den bog. Nu er det blevet til mig eget originale designerpapir.
Maj, Juni, Juli og August 2017 er på et blomstermotiv i laks/rosa farver
Blomster og blade er malet med akrylmaling og vand og der kom mange forskellige billeder ud af dagens øvelser. Her, som 2017 kalender har jeg kun brugt de 3 af dem. Dette er Genbrugsguld på den fede måde. For først var det en bog nogen har bladret i og højst sansynligt holdt meget af. Så blev det til mit malepapir og nu kan du få et "aftryk" 

September, Oktober, November og December 2017 er på grene og
blomster i sarte brune nuancer
Du er velkommen til at bruge kalenderbladene som du har lyst. Til dig selv, en gave eller klippe, tegne, lime og male yderligere på. Det er min gave til dig og det er en genbrugsgave jeg er stolt af at give.

Med denne lille kalendergave ønsker jeg alle på min vej en glædelig Jul og et lykkebringende Nytår

søndag den 14. august 2016

DIY fold box with lid 1 x A4 Folde æske m låg

DIY fold æske med låg af 1 stk papir. Lidt origami er der over æsken, men det ville nok være forkert at sige at det er origami, for der skal klippes og limes, men alle mål kommer af at folde.




Den her lille æske er jeg rigtig stolt af, for den har jeg opfundet fra start til slut. Hele øvelsen for mig gik ud på at lave en æske som alle skulle kunne lave og det skulle være uden brug af lineal og scoreboard. Meningen var også at æsken skulle kunne fremstilles i alle mulige papirstørrelser, både større og mindre. For når først man har fundet teknikken kan den overføres til alle størrelser papir og karton.



Jeg har lavet en video der viser hvordan æsken laves og herunder har jeg indsat en skabelon så man kan se foldelinjerne på et A4 ark.



Teknikken er at, ved at dele papiret på midten og arbejde ud fra det punkt, kan man lave æsken i forskelllige størrelser.
I bund og grund foldes papiret på midten og så den ene kant ind til midten... samme kant foldes igen til første foldekant den møder og der foldes på midten... Herunder har jeg indsat en skabelon, hvor du kan se alle folde og klippe linjer der skal være på papiret. Brug det som en guide eller gem det på din egen PC og print det ud og fold og klip ovenpå linjerne.


Skulle du komme til at folde hele vejen over, der hvor der kun skal foldes ude i kanterne... så fortvivl ikke, æsken kan stadig blive flot. Dekorer den med et stykke af dit eget designerpapir på toppen og så kan den folde linje ikke længere ses + æsken er blevet mere stabil.

Jeg har som sagt lavet denne æske fra start til slut og måden det foregik på, var ved at jeg foldede på et helt almindeligt stykke kopi papir. På den måde betød det intet når jeg fejlede og det gjorde jeg rigtig mange gange, indtil jeg havde fundet de rigtige steder at folde. Selvom det er min "opfindelse" så kan jeg stadig få foldestederne galt i halsen og komme til at folde hvor der ikke skal foldes. Men som min morfar altid sagde "der er intet der er så galt, at det ikke er godt for noget" og resultatet er da også at jeg nu også har foldet en kurv og nogle andre små sjove ting... som selvfølgelig også nok skal blive delt her på bloggen.

PS. Jeg har lavet en Facebook gruppe, til dem der har lyst til at dele og inspirere hinanden omkring ideer fra HobbyKrea. Du er hjertens velkommen til at være med og der er ingen krav om at man skal dele sine kreationer. Det er helt ok, bare at være der for at blive inspireret og måske glæde sig på andres vegne og komme med opmuntrende bemærkninger. 

Her er link til Facebook gruppen: https://www.facebook.com/groups/hobbykrea/

Jeg håber du blev inspireret til selv at være kreativ og jeg glæder mig til at møde dig og meget gerne se nogle af dine HobbyKrea inspirerede kreationer på Facebook

lørdag den 21. maj 2016

DIY Designerpapir med mursten Design dit eget papir

Jeg har lavet et stempel med mursten... dvs. jeg har lavet et murstens stempel, så jeg nu kan lave de fedeste baggrunde, designerpapir og kort.
Murstensstemplet er lavet sådan at man kan blive ved med at stemple, uden at få huller eller stemple oven på det man allerede har stemplet. Liiiidt smart og den der lille detalje der gør det meget anvendeligt :)

Med almindelig tryksværte/blæk ser det sådan her ud.

Murstens-stemplet i almindelig sort blæk/tryksværte.
I forhold til nedenunder, ser de sorte mursten kedelige ud. Her kan du se hvordan aftrykkene kom til at se ud med orange, rød og brun på en svamp, til at dyppe stemplet i.

Murstens stemplet brugt fra hjørne til hjørne på et A4 ark kopimaskine papir
Murstens stemplet brugt på langs af A4 papir
Her er murstenene stemplet på tværs
Trækpapir/underlaget da jeg stemplede og da murstens stemplet skulle tømmes for maling.
Svampen skulle tømmes for maling og det bleg også til et flot stykke papir

Træk papiret er ikke længere et A4 ark, for jeg valgte at bruge et stykke fra det til at lave mit første murstens kort og det blev rigtig flot, hvis jeg selv skal sige det. Der kommer både video med hvordan man laver murstens stemplet og hvordan jeg har lavet kortet. Dem håber jeg du har lyst til at se.



Du og dine kære ønskes en dejlig dag :-)

søndag den 15. maj 2016

Design dit eget papir med kranier og fjer

Designpapir med kranier og fjer

Jeg elsker at lave mine egne designs og her har jeg lavet en lille rulle med mit eget designerpapir fyldt med lyserøde kranier og fjer. Papiret kan bruges til: Gave indpakning, bogindbinding, dekoration af rammer, bordløber, dækkeservietter (evt. lamineret), bogmærker, kort og mange mange andre ting.

Har du lyst til at se en lille kort film, hvor jeg viser hvordan jeg laver mit eget designerpapir er her et link: Link til YouTube videoen

Hjemmelavet designerpapir med lyserøde kranier og fjer

Stemplerne lavede jeg tidligere ud af genbrugsmaterialer (link nederst på siden)

Jeg har brugt print papir på rulle men du kan f.eks. bruge: Bagsiden af indpakningspapir, ensfarvet papirdug, madpakkepapir, silkepapir, kopipapir, tegnepapir på rulle, papirsposer og sikkert mange andre former for papir som jeg ikke lige har tænkt på.

Link til lav fjer stempel

Link til lav kranie stempel

Rigtig god fornøjelse med at lave dit eget designerpapir.


søndag den 3. april 2016

Lav selv designerpapir og dekorer Påskeæg

Lav dit eget designerpapir. I denne video viser jeg hvordan du kan bruge teknikken på Påskeæg, men man kan dekorerer mange andre ting på samme måde.



Dekorer med tusser og neglelak. Det kan være rester eller en helt ny i din yndlingsfarve.