Sider

Viser opslag med etiketten mal selv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mal selv. Vis alle opslag

mandag den 20. februar 2017

Mal selv blomster med akvarel maling og vandfarver

DIY mal Blomster m akvarelmaling og vandfarve

Der er mange måder at få og give blomster på. En af dem er ved at male dem selv, så det gjorde jeg. Det hele startede egentlig med at jeg af min dejlige veninde Connie fik en dejlig stor blok med koldpresset akvarel papir og det fik min malelyst igang. Legesyg som jeg er, gik jeg igang med at legede med nogle vandfarver jeg havde liggende.


For at sparre på papiret skar jeg et par sider ud i mindre stykker. Nogle af stykkerne skar jeg ud i ATC størrelse (Artist Trading Card). Til at starte med doodlede jeg bare med farverne og legede med at finde ud af hvordan papiret reagerede på farver og vand.


Jeg malede et par sider med blomster og da jeg sad og kiggede på mine værker (jeg er altid både forundret og mægtig stolt af hvad jeg kan frembringe), ærgrede det mig at jeg ikke havde optaget det på video, så jeg kunne dele hvor nemt det var. Derfor besluttede jeg mig for at optage de næste blomster jeg malede. De kom primært frem ved leg og alle er startet med samme runde former efterfulgt af små ændringer eller tilføjelser.


Her på siden kan du se nogle af de første blomster jeg malede og dem der er grunden til at jeg optog videoen. Det er ikke nøjagtig de samme teknikker jeg viser i videoen. Men grundprincippet og udgangspunktet for alle blomsterne er det samme også selvom de ikke ligner hinanden.


I alt optog jeg næsten 3 timers video og det tænker jeg ikke der er nogen der gider kigge på. Derfor har jeg klippet og en del ud og nogle steder speedet tempoet op. Så der nu er ca. 35 minutters video med maling af 6 forskellige blomstermotiver i forskellige størrelser.

Nederst har jeg indsat videoen, hvis du skulle have lyst til at se den. På forsidebilledet kan du se hvilke blomster der bliver malet i videoen. Jeg lover dig, at når du har set videoen, kan du også male blomster... på den nemme måde.



Det vigtigste er ikke at være nøjagtig, at slippe tøjlerne og fortsætte, selvom det ikke ser ud til at lykkes. Prøv dig frem og nyd legen med farver og vand undervejs og husk "det skal være (det er) sjovt at være kreativ" og måske du kan male en smuk Påskebuket og give til en du har kær.

1000 tak for at du kiggede forbi!

onsdag den 1. juni 2016

Mal selv runde ting

Der er bare noget med runde former, jeg elsker runde former og har flere gange brugt æg og kugler som motiv når jeg har malet. For nylig sad jeg så igen og malede runde former, denne gang med akvarel blyanter. Jeg ved at der er mange der finder det svært, men måske denne lille video kan hjælpe.

Her er hvordan i foto form og ikke de samme billeder som der er i videoen.
Jeg brugte REXEL DERWENT Watercolour og en pensel med vandbeholder af ukendt mærke.

Det første jeg startede med var at tegne de runde former, med flere bløde streger (ikke med på foto)
Så malede jeg ovenpå med vandpenslen (det første foto)

Mal runde former foto illustration
Mal runde former foto illustration 2

I videoen viser jeg hvordan man nemt kan male runde former med akvarel blyanter.


Rigtig god fornøjelse!

søndag den 8. november 2015

DIY: Sådan kan man male et græskar - mal graeskar saadan

Mal dine egne farverige græskar til Halloween eller en anden skøn lejlighed.

De tegnede græskar skal males og jeg har lavet en lille video der viser 3 forskellige måder det kan gøres på. I videoen bruger jeg akvarelblyanter, tusser og Akrylmaling. Og jeg må indrømme at min farvorit er akvarelblyanterne og den fine måde farverne blander sig med hinanden, helt uden skarpe overgange. Det giver et utrolig smukt og let resultat og jeg kan klart anbefale det mærke som jeg bruger.

Har du lyst til at blive inspireret, kan du se videoen herunder.

DIY: Mal Graeskar med akvarel blyant, tusser og akrylmaling


Materialeliste:

Akvarel blyanter / vandfarve blyanter:
England REXEL DERWENT Watercolour.

Akrylmaling:
REEVES acrylic FINE ARTIST QUALITY
Marie's ACRYLIC

Tusser:
Design By DJECO
LETRASET Aqua Marker Water-based twin-tip
Luxor MINI FILT TUSSER

God fornøjelse med at male dine egne græskar :-D

lørdag den 9. maj 2015

Mal på klatpapir - brug hver en dråbe maling i din pensel

Kender du det at man sidder og maler, klemmer maling ud af tuben og ærgrer sig over at man fik klemt for meget ud... eller penslen er mættet af god maling, men man er færdig med at male med den farve?

De to kort der lagde grunden til klatpapirs maleriet.

I stedet for at skylle overskuds malingen på penslen af i vand eller tørre penslen af i en klud, så tør så meget maling som muligt af på et stykke klatpapir. Fyld dit papir, pap, karton eller sidste års kalender, med så mange eller så få maler klatter, som du vil. Har du så meget maling til overs på din pensel, at du kan lave mønstre eller specifikke streger kan du gøre det.

Udsnit af maleri lavet ud af klatpapir.
På et eller andet tidspunkt, kan det være at du synes du har starten på et maleri, baggrunden til et motiv eller det har af sig selv udviklet sig til et lille mesterværk. Måske du får lyst til at klippe det ud i stykker og bruge det til decupage... Mulighederne er uendelige og det er kun fantasien der sætter grænser.



Klik på billedet ovenover, hvis du har lyst til at se en lille video om at male et motiv på klatpapir.

Har du lavet malerier eller andre sjove ting ud af klatpapir?

mandag den 27. april 2015

Mal antik look gylden meleret DIY

Jeg har malet et stykke pap og tænker at det skal bruges som baggrund til et eller andet. Måske skærer jeg det i mindre stykker. Hvis jeg deler det i to, kan jeg bruge det som for og bagside til en lille bog. Hvis jeg deler det i mange mindre stykker, kan jeg bruge det som "skilte" til en masse forskellige projekter. Ovenpå de små stykker, kunne jeg så lime ord eller ordsprog. Jeg kan også bruge det som hængsler... ikke rigtige hængsler, men noget der ligner hængsler.

Alt efter hvordan man vender og drejer pladen...
er nogle farver...
mere tydelige end andre.


Materialeliste i den rækkefølge farverne er tage i brug:
Marie's Acrylic, 219 Portrait Tone ***
Marie's Acrylic, 313 Orange Red ***
Marie's Acrylic, 690 Vandyke Brown ***
Marie's Acrylic, 694 Brown Grey ***
Belluno Akryl, Titanium Buff 206 +++
Marie's Acrylic, 485 Turquise Blue ***
Marie's Acrylic, 576 Green Grey ***
Marie's Acrylic, 796 Warm Grey ***
Marie's Acrylic,132 Gold ***

Jeg optog processen på video, den kan du se lige her: Mal antik look video

mandag den 20. april 2015

Maling af 1/3 ansigt - materialeliste og procesvideo

Jeg har malet et lille maleri med 1/3 (en trediedel) ansigt.
Et hyggeligt lille projekt, som jeg optog på video og i dag har lagt på YouTube. Videoen er ikke optaget som en instruktions video/DIY, men hvis du kan bruge den som sådan, skal du være hjertens velkommen og det vil kun glæde mig.


Det er måske ikke det store kunstværk, men for mig er hyggen i at være kreativ uvurderlig og jeg kan ikke lade være. Da jeg skulle optage påskevideoer, måtte jeg lave en stører opstilling for at få videokameraet i den rigtige vinkel og opstillingen står stadig. Nu hvor det hele er sat op og jeg bare kan trykke på optag, tænkte jeg "hvorfor ikke dele med andre, lige som andre deler med mig" Jeg elsker jo selv, at se alle mulige YouTube videoer, hvor andre mennesker fra hele verden deler deres kreativitet.

Link til videon, hvis du har lyst til at se den: Maling af 1 trediedel ansigt - Mal 1/3 del ansigt

Her er min materialeliste:
Genbrugs karton/pap 10,1 x 15,2 cm
Bundfarven - Belluno Akryl - Titanium Buff - 206 +++
Hudfarven - Marie's Acrylic - Portrait Tone - 219 ***
Baggrund og øje - Belluno Akvarelfarver - Cobalt Blue - 453 +++
Baggrund og øje - Marie's Acrylic - White - 104 ***
Mund - Belluno Akvarelfarver - Rose - 336 +++
Skygger og øjenvipper - Belluno Akvarelfarver - Black - 793 +++

Jeg håber at min video kan inspirerer dig, til selv at gå igang hvis du ikke allerede er det, med at male og være kreativ.

Det er kun fantasien der sætter grænser.

mandag den 30. marts 2015

DIY mal moderne marmorering i flotte farver ÆG

Mal selv marmorerede papir-æg... se i videoen nederst på siden, hvordan, fra start til slut.

Teknikken kan selvfølgelig også bruges til alle mulige andre ting såsom malerier, møbler, brugskunst og vægmaling.

Jeg har IKKE forsøgt at få et naturligt marmoreret look, derimod et festligt og moderne. Og du kan kombinerer alle mulige andre farver end lige dem jeg har brugt.


Materialer i marmorerings videoen:

Papir: Almindelig kopipapir som "buler" når det bliver vådt. Så der er ingen tvivl om at man kan opnå et bedre og mere professionelt resultat med akvarelpapir eller karton.

Pensel: 26,84 Grene Art 16

Maling, i den rækkefølge den blev brugt:
Marie's ACRYLIC NO.815B - 219 Portrait Tone ***
Marie's ACRYLIC NO.815B - 402 Brilliant Purple ***
Marie's ACRYLIC NO.815B - 485 Turquise Blue ****
Marie's ACRYLIC NO.815B - 576 Green Grey ****
Marie's ACRYLIC NO.815B - 336 Rose ***
Marie's ACRYLIC NO.815B - 684 Burnt Sienna ****
Marie's ACRYLIC NO.815B - 451 Phthalo Blue ****
pêbêo HIGH VISCOSITY Studio ACRYLICS - 355 Iridescent Copper
pêbêo HIGH VISCOSITY Studio ACRYLICS - 351 Iridescent Silver

Se videoen her:


Rigtig god fornøjelse.