Sider

Viser opslag med etiketten mal og tegn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mal og tegn. Vis alle opslag

mandag den 20. februar 2017

Mal selv blomster med akvarel maling og vandfarver

DIY mal Blomster m akvarelmaling og vandfarve

Der er mange måder at få og give blomster på. En af dem er ved at male dem selv, så det gjorde jeg. Det hele startede egentlig med at jeg af min dejlige veninde Connie fik en dejlig stor blok med koldpresset akvarel papir og det fik min malelyst igang. Legesyg som jeg er, gik jeg igang med at legede med nogle vandfarver jeg havde liggende.


For at sparre på papiret skar jeg et par sider ud i mindre stykker. Nogle af stykkerne skar jeg ud i ATC størrelse (Artist Trading Card). Til at starte med doodlede jeg bare med farverne og legede med at finde ud af hvordan papiret reagerede på farver og vand.


Jeg malede et par sider med blomster og da jeg sad og kiggede på mine værker (jeg er altid både forundret og mægtig stolt af hvad jeg kan frembringe), ærgrede det mig at jeg ikke havde optaget det på video, så jeg kunne dele hvor nemt det var. Derfor besluttede jeg mig for at optage de næste blomster jeg malede. De kom primært frem ved leg og alle er startet med samme runde former efterfulgt af små ændringer eller tilføjelser.


Her på siden kan du se nogle af de første blomster jeg malede og dem der er grunden til at jeg optog videoen. Det er ikke nøjagtig de samme teknikker jeg viser i videoen. Men grundprincippet og udgangspunktet for alle blomsterne er det samme også selvom de ikke ligner hinanden.


I alt optog jeg næsten 3 timers video og det tænker jeg ikke der er nogen der gider kigge på. Derfor har jeg klippet og en del ud og nogle steder speedet tempoet op. Så der nu er ca. 35 minutters video med maling af 6 forskellige blomstermotiver i forskellige størrelser.

Nederst har jeg indsat videoen, hvis du skulle have lyst til at se den. På forsidebilledet kan du se hvilke blomster der bliver malet i videoen. Jeg lover dig, at når du har set videoen, kan du også male blomster... på den nemme måde.



Det vigtigste er ikke at være nøjagtig, at slippe tøjlerne og fortsætte, selvom det ikke ser ud til at lykkes. Prøv dig frem og nyd legen med farver og vand undervejs og husk "det skal være (det er) sjovt at være kreativ" og måske du kan male en smuk Påskebuket og give til en du har kær.

1000 tak for at du kiggede forbi!

søndag den 9. oktober 2016

Tegning af mumier 7 mumier gratis download


Den 31. Oktober 2016 er det Halloween og jeg vil gerne lave lidt uhygge.


Jeg har tænkt at jeg vil lave et kort med en mumie i og så måtte jeg jo tegne en mumie. Det blev der en video ud af og selvfølgelig også gratis print som du bare kan gemme på din egen PC og bruge som du har lyst til. Du er velkommen til at printe dem ud, tegne og male på dem og ændre dem helt som du vil.
Da jeg sad og gjorde klar til videoen mens jeg tegnede mine modeller, tænkte jeg at det er vigtigt for mig at selv den dårligste tegner kan være med og som resultat deraf, blev det til 7 forskellige mumier... i forskellige sværhedsgrader.
Den nemmeste mumie

Den nemmeste mumie med påsatte øjne

Nr. 2 mumie tegning

Nr. 2 mumie tegning med øjne sat på

Nr. 3 mumie, der kigger forsigtigt ud


Den fjerde mumie inden øjnene blev sat på
Den fjerde mumie nu med blå øjne

Nr. 5 blev tegnet med en dejlig tyk tush

Mumie nr. 6

Den sidste mumie... du er velkommen til at tegne den færdig

De forskellige øjne til mumierne jeg fik lavet undervejs.
Nogle er med i videoen andre er lavet inden eller efter.

Prøv at sætte 2 forskellige øjne på din mumie og se det sjove resultat.
God fornøjelse med selv at tegne og lege med mumier.
På kreativt gensyn :-D

søndag den 31. juli 2016

Tegn slanger i æg

Hvis du ikke allerede har fundet ud af det, så elsker jeg at være kreativ og en af mine yndlingsbeskæftigelser er at tegne og videreudvikle. Så her er endnu en lille video hvor jeg bruger æg skabelonerne som udgangspunkt.

Inden jeg lavede videoen havde jeg tegnet en hel del forskellige tegninger med mine æg skabeloner og her kan du se mit første æg med slangeunger i.

Æg med 5 slanger i

I videoen viser jeg hvordan jeg tegner et æg fyldt med slanger.

Selvom du ikke tegner normalt, kan du måske blive inspireret af videoen og hvem ved? Måske gemmer der sig en tegner i maven på dig ;-)




Herunder kan du se det færdige æg fra videoen.
Slangeæg med 7 slangeunger i
PS. Du er velkommen til at klikke på mine fyldte slange æg, gemme dem på din egen computer og printe dem ud... tegn og mal på dem lige så meget du har lyst til... det vil glæde mig om du, dine børn, børnebørn, venner eller veninder kan bruge dem kreativt :-D
Prøv at indstille printeren til at udskrive flere på et ark, f.eks. 2, 4, 9 eller ... på den måde kan du få dem printet i flere størrelser og de kan bruges på invitationer, kort, tags, biletter og mange andre sjove ting... det er KUN fantasien der sætter grænser :-D

Rigtig god fornøjelse med slangerne, Pia

fredag den 29. juli 2016

Sådan tegnes vindrueklase med gratis skabeloner

Tegn en vindrueklase. Det eneste det kræver er de gratis skabeloner som du finder ved at klikke her og en smule tålmodighed.

Hvordan jeg tegner vindrueklasen kan du se i videoen herunder.


Rigtig god fornøjelse.

onsdag den 1. juni 2016

Mal selv runde ting

Der er bare noget med runde former, jeg elsker runde former og har flere gange brugt æg og kugler som motiv når jeg har malet. For nylig sad jeg så igen og malede runde former, denne gang med akvarel blyanter. Jeg ved at der er mange der finder det svært, men måske denne lille video kan hjælpe.

Her er hvordan i foto form og ikke de samme billeder som der er i videoen.
Jeg brugte REXEL DERWENT Watercolour og en pensel med vandbeholder af ukendt mærke.

Det første jeg startede med var at tegne de runde former, med flere bløde streger (ikke med på foto)
Så malede jeg ovenpå med vandpenslen (det første foto)

Mal runde former foto illustration
Mal runde former foto illustration 2

I videoen viser jeg hvordan man nemt kan male runde former med akvarel blyanter.


Rigtig god fornøjelse!

søndag den 10. april 2016

Lav selv stempler DIY kraniestempel

Jeg har lavet dette seje kranie stempel ud af genbrugs styropor (flamingo). Du kan også nemt lave dine egne seje stempler. Denne måde at lave stempel på kan udføres af både voksne og børn, da der ikke bruges skarpe knive eller skalpeller.

Her er et par forslag til hvordan kranie stemplet kan bruges:

Brug dem f.eks. til at pifte børnefødselsdagen op, på invitationerne, som bordkort. Klip dem ud og put dem igennem laminerings maskinen og lav vedhæng til halssmykker til alle drengene. (kopier dem evt. op eller ned i str.)

Lav en fastelavnsmaske / Halloween-maske og pynt. Kopier kraniet op i str. og hæng det op på vægen.

Lav selv lykønsknings kort / fødselsdags kort til seje drenge.

Stempel på et A4 ark og klip dem ud. Næste gang der skal bruges et kranie til et hurtigt kort, er pynten klar og skal bare have lidt lim på bagsiden.

Kranie stempel, kopieret og printet ud i forskellige størrelser.


Kranier stemplet med Akrylmaling i forskellige farver

Kranierne med forskellig pynt sat på som øjne... lige klar til at blive brugt

Det er kun fantasien der sætter grænser!
Rigtig god fornøjelse :-D

søndag den 8. november 2015

DIY: Sådan kan man male et græskar - mal graeskar saadan

Mal dine egne farverige græskar til Halloween eller en anden skøn lejlighed.

De tegnede græskar skal males og jeg har lavet en lille video der viser 3 forskellige måder det kan gøres på. I videoen bruger jeg akvarelblyanter, tusser og Akrylmaling. Og jeg må indrømme at min farvorit er akvarelblyanterne og den fine måde farverne blander sig med hinanden, helt uden skarpe overgange. Det giver et utrolig smukt og let resultat og jeg kan klart anbefale det mærke som jeg bruger.

Har du lyst til at blive inspireret, kan du se videoen herunder.

DIY: Mal Graeskar med akvarel blyant, tusser og akrylmaling


Materialeliste:

Akvarel blyanter / vandfarve blyanter:
England REXEL DERWENT Watercolour.

Akrylmaling:
REEVES acrylic FINE ARTIST QUALITY
Marie's ACRYLIC

Tusser:
Design By DJECO
LETRASET Aqua Marker Water-based twin-tip
Luxor MINI FILT TUSSER

God fornøjelse med at male dine egne græskar :-D

tirsdag den 3. november 2015

DIY: Hvordan tegner man græskar, 3 nemme graeskar tegne opskrifter


Jeg sad i weekenden og ville lave et kort med græskar på. De kort der havde inspireret mig, var med græskar stempler, men det havde jeg ikke. Derfor besluttede jeg mig for at tegne et græskar selv. Da jeg sad og tegnede, tænkte jeg "hvorfor ikke lave en video om at tegne græskar og vise hvor nemt det er"
Som tænkt, så gjort! I går uploaded jeg derfor en lille video, der viser hvordan man nemt kan tegne et græskar. Jeg viser 3 forskellige måder og alle kan være med.

Her er et billed af et af de græskar der bliver tegnet i videoen.


Har du lyst til at lære at tegne græskar på en nem måde, så bare klik på videoen.

Rigtig god fornøjelse med at tegne dine egne græskar :-D

mandag den 20. april 2015

Maling af 1/3 ansigt - materialeliste og procesvideo

Jeg har malet et lille maleri med 1/3 (en trediedel) ansigt.
Et hyggeligt lille projekt, som jeg optog på video og i dag har lagt på YouTube. Videoen er ikke optaget som en instruktions video/DIY, men hvis du kan bruge den som sådan, skal du være hjertens velkommen og det vil kun glæde mig.


Det er måske ikke det store kunstværk, men for mig er hyggen i at være kreativ uvurderlig og jeg kan ikke lade være. Da jeg skulle optage påskevideoer, måtte jeg lave en stører opstilling for at få videokameraet i den rigtige vinkel og opstillingen står stadig. Nu hvor det hele er sat op og jeg bare kan trykke på optag, tænkte jeg "hvorfor ikke dele med andre, lige som andre deler med mig" Jeg elsker jo selv, at se alle mulige YouTube videoer, hvor andre mennesker fra hele verden deler deres kreativitet.

Link til videon, hvis du har lyst til at se den: Maling af 1 trediedel ansigt - Mal 1/3 del ansigt

Her er min materialeliste:
Genbrugs karton/pap 10,1 x 15,2 cm
Bundfarven - Belluno Akryl - Titanium Buff - 206 +++
Hudfarven - Marie's Acrylic - Portrait Tone - 219 ***
Baggrund og øje - Belluno Akvarelfarver - Cobalt Blue - 453 +++
Baggrund og øje - Marie's Acrylic - White - 104 ***
Mund - Belluno Akvarelfarver - Rose - 336 +++
Skygger og øjenvipper - Belluno Akvarelfarver - Black - 793 +++

Jeg håber at min video kan inspirerer dig, til selv at gå igang hvis du ikke allerede er det, med at male og være kreativ.

Det er kun fantasien der sætter grænser.

tirsdag den 3. februar 2015

Gratis malebog ORM download lige til at printe kvit og frit

Gratis malebog

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er altså fascineret af at tegne orm. Og pludselig havde jeg en lille samling orm med forskellige klædestykker. Det fik mig til at tænke at det kunne være lidt sjovt at samle alle de små orm i en malebog. Som tænkt så gjort.

Print bogen ud på A4 papir og fold derefter siderne på midten. Saml til et lille A5 tegne og male hæfte.

Malebogen kan printes og foldes på midten i en stor bunke eller gør som der står beskrevet under hver side af bogen. 


For og bagside foldes på midten med motiverne udvendig.
Så den lange orm bliver til bogryggen

Side 1 foldes på midten, med motiverne lukket inde... den hvide bagside udvendig.


Side 2 foldes med motiv siden ud.


Side 3 foldes med motivsiden ind.


Side 4 foldes med motiv siden ud.



Side 5 foldes med motivsiden ind.


Side 6 foldes med motivsiden ud.


Side 7 (midten) foldes med motivsiden ind.


Almindeligt kopipapir er tyndt. Derfor har jeg valgt at samle min malebog på denne måde:
Alle hvide bagsider lægges mod hinanden og limes sammen. På den måde får man tykkere papir hvor tusch og andre tegne- og maleredskaber ikke kan ses igennem.
Der er massere af plads til at tilføje egne ord og tegninger på siderne.

Rigtig god fornøjelse med din orme malebog.


onsdag den 18. september 2013

Mal og tegn på bogsider og dekorer dine omgivelser med originale værker


Mal blomstermotiver på blade fra gamle bøger og udnyt den effekt det giver med en baggrund fyldt med bogstaver. Herunder har jeg malet et par blomstermotiver.

Hobbykrea.blogspot.dk blomstermotiver


Et par fugle blev det også til og læg mærke til den hvide kant der er langs ydersiden af tegningerne.

To fantasi fugle Hobbykrea.blogspot.dk
Tegn og mal dine egne motiver og dekorer dine omgivelser med noget originalt.

Go' fornøjelse :)