Sider

mandag den 20. februar 2017

Mal selv blomster med akvarel maling og vandfarver

DIY mal Blomster m akvarelmaling og vandfarve

Der er mange måder at få og give blomster på. En af dem er ved at male dem selv, så det gjorde jeg. Det hele startede egentlig med at jeg af min dejlige veninde Connie fik en dejlig stor blok med koldpresset akvarel papir og det fik min malelyst igang. Legesyg som jeg er, gik jeg igang med at legede med nogle vandfarver jeg havde liggende.


For at sparre på papiret skar jeg et par sider ud i mindre stykker. Nogle af stykkerne skar jeg ud i ATC størrelse (Artist Trading Card). Til at starte med doodlede jeg bare med farverne og legede med at finde ud af hvordan papiret reagerede på farver og vand.


Jeg malede et par sider med blomster og da jeg sad og kiggede på mine værker (jeg er altid både forundret og mægtig stolt af hvad jeg kan frembringe), ærgrede det mig at jeg ikke havde optaget det på video, så jeg kunne dele hvor nemt det var. Derfor besluttede jeg mig for at optage de næste blomster jeg malede. De kom primært frem ved leg og alle er startet med samme runde former efterfulgt af små ændringer eller tilføjelser.


Her på siden kan du se nogle af de første blomster jeg malede og dem der er grunden til at jeg optog videoen. Det er ikke nøjagtig de samme teknikker jeg viser i videoen. Men grundprincippet og udgangspunktet for alle blomsterne er det samme også selvom de ikke ligner hinanden.


I alt optog jeg næsten 3 timers video og det tænker jeg ikke der er nogen der gider kigge på. Derfor har jeg klippet og en del ud og nogle steder speedet tempoet op. Så der nu er ca. 35 minutters video med maling af 6 forskellige blomstermotiver i forskellige størrelser.

Nederst har jeg indsat videoen, hvis du skulle have lyst til at se den. På forsidebilledet kan du se hvilke blomster der bliver malet i videoen. Jeg lover dig, at når du har set videoen, kan du også male blomster... på den nemme måde.



Det vigtigste er ikke at være nøjagtig, at slippe tøjlerne og fortsætte, selvom det ikke ser ud til at lykkes. Prøv dig frem og nyd legen med farver og vand undervejs og husk "det skal være (det er) sjovt at være kreativ" og måske du kan male en smuk Påskebuket og give til en du har kær.

1000 tak for at du kiggede forbi!

torsdag den 29. december 2016

Gratis kalender tags 2017 - kreativ 2017 kalender

Til mine kreative venner i facebook gruppen HobbyKrea har jeg lavet en 2017 kalender. Denne kalender er opbygget som tags og jeg håber at det vil inspirerer til at være kreative.

Har du også lyst til at få fat i denne unikke Tags kalender for 2017 så gå til Facebook gruppen (gratis og uforpligtende deltagelse) og download din egen gratis kalender.

Du får de første 3 mdr. her:
Kalender tags Januar, Februar og Marts 2017
De tags jeg har lavet, er fremstillet ud af det færdige resultat, der kom da jeg malede "Mal antik look gylden meleret DIY". Med kalender tagsne vil jeg gerne vise et eksempel på at man kan lave en ting og genbruge den igen og igen. Man kan mangfoldiggøre sin "kunst" og gøre et stykke til mange...

Jeg synes selv at resultatet er perfekt til begge køn, for de er hverken feminine eller maskuline. Fordelen ved at lave kalenderen til tags er at, når man har printet tagsne ud og skåret/klippet dem ud, så kan man pynte og dekorerer dem helt som man selv har lyst, evner og materialer til.

Her er en lille oversigt over de gratis 2017 kalender og tags ting du kan få i gruppen:
En oversigt over de gratis kalender tags 2017 og tags uden kalender

Print tagsne ud på papir eller karton i farver eller sort/hvid. Synes du de bliver for tynde kan de limes på pap eller man kan lime flere stykker papir eller karton sammen, for på den måde at få den ønskede tykkelse.

Her er der ingen rigtig måde at gøre det på og alle kan være med.

De kan bruges helt som de er på papiret uden at gøre mere. De kan bruges i din dagbog eller sættes i din købekalender. De kan bruges enkeltvis eller sat sammen på en snor, i en ring eller bundet med silkebånd og uldgarn. De kan dekoreres med smykker og bling, pyntes med tandhjul og møtrikker. De kan overbroderes med klistermærker, washitape og egne motiver eller fotografier. De kan forstøres op eller formindskes. Det er stort set kun fantasien der sætter grænser... Og husk de har også en bagside man kan boltre sig på :-D

Du finder facebok gruppen og den gratis tags kalender 2017 lige her: https://www.facebook.com/groups/hobbykrea/

Med denne lille kreative tags kalender for 2017 ønsker jeg alle i facebook gruppen HobbyKrea en glædelig Jul og et lykkebringende Nytår

onsdag den 28. december 2016

Gratis unika kalender 2017 til dig

Jeg har lavet en lille Jule- og Nytårsgave til venner, familie og bekendte. Det er en 3 sidet kalender for 2017, som kan printes ud og bruges som du har lyst. Den er klar til brug. Det eneste du skal gøre er at klikke på billederne og gemme dem på din egen computer og derefter kan du printe dem ud i foretrukne størrelse.

Kom du tilfældigvis forbi og kan du lide kalenderen, er du også meget velkommen til at downloade kalenderen og bruge den.

Ud over at du kan bruge den selv, kan kalenderen også bruges som en lille gave. Print de tre kalender ark ud og put dem i 3 rammer eller sæt alle 3 i en ramme sammen med en kærlig hilsen.

Kalenderen for 2017 består af 3 malerier jeg har lavet på gammelt bogpapir.

Januar, Februar, Marts og April 2017 er på en ramme med blade.
Disse malerier har jeg lavet en dag hvor jeg ville øve mig på en bestemt maleteknik i blomstermotiver og blade. Og da jeg kort forinden havde fået fat i en gammel bog med store tykke sider i, valgte jeg at bruge sider fra netop den bog. Nu er det blevet til mig eget originale designerpapir.
Maj, Juni, Juli og August 2017 er på et blomstermotiv i laks/rosa farver
Blomster og blade er malet med akrylmaling og vand og der kom mange forskellige billeder ud af dagens øvelser. Her, som 2017 kalender har jeg kun brugt de 3 af dem. Dette er Genbrugsguld på den fede måde. For først var det en bog nogen har bladret i og højst sansynligt holdt meget af. Så blev det til mit malepapir og nu kan du få et "aftryk" 

September, Oktober, November og December 2017 er på grene og
blomster i sarte brune nuancer
Du er velkommen til at bruge kalenderbladene som du har lyst. Til dig selv, en gave eller klippe, tegne, lime og male yderligere på. Det er min gave til dig og det er en genbrugsgave jeg er stolt af at give.

Med denne lille kalendergave ønsker jeg alle på min vej en glædelig Jul og et lykkebringende Nytår

lørdag den 12. november 2016

DIY bog med Washi-Tape og genbrugspap

Det er super nemt at finde gode genbrugsmaterialer blandt hverdags produkter der ellers ville blive smidt ud og god karton er en af de ting man kan finde. Tag f.eks. den tomme æske fra popcorn, te breve, morgenmadsprodukter eller en gaveæske. Der er utrolig mange stykker god pap vi normalt smider ud og som vi ikke tænker over.

Her har jeg lavet en lille bog ud af en del af et stykke genbrugspap. Bogen har jeg fyldt med helt almindeligt kopi papir sat sammen med Washi-Tape det har jeg også pyntet kanterne på bogen med.

Det er en nem bog at lave og alle kan være med. Jeg har lavet bogen lille, men den kan uden problemer laves i alle mulige størrelser. Så stor eller lille man har lyst til.


Tæt på mit hobbybord står der en papirspose på gulvet som jeg samler genbrugsmaterialer i. Med jævne mellemrum sorterer jeg tingene og fordeler dem i æsker, kasser og på hylder. Nogle af dem gemmer jeg som de er, andre klipper jeg ud. På den måde løber jeg ALDRIG tør for materialer jeg kan eksperimentere med.

Klik på billedet oven over hvis du har lyst til at se hvordan jeg lavede bogen og få gode ideer til hvordan du selv kan lave en genbrugsbog med Washi-Tape.

Rigtig god fornøjelse :o)

søndag den 9. oktober 2016

Tegning af mumier 7 mumier gratis download


Den 31. Oktober 2016 er det Halloween og jeg vil gerne lave lidt uhygge.


Jeg har tænkt at jeg vil lave et kort med en mumie i og så måtte jeg jo tegne en mumie. Det blev der en video ud af og selvfølgelig også gratis print som du bare kan gemme på din egen PC og bruge som du har lyst til. Du er velkommen til at printe dem ud, tegne og male på dem og ændre dem helt som du vil.
Da jeg sad og gjorde klar til videoen mens jeg tegnede mine modeller, tænkte jeg at det er vigtigt for mig at selv den dårligste tegner kan være med og som resultat deraf, blev det til 7 forskellige mumier... i forskellige sværhedsgrader.
Den nemmeste mumie

Den nemmeste mumie med påsatte øjne

Nr. 2 mumie tegning

Nr. 2 mumie tegning med øjne sat på

Nr. 3 mumie, der kigger forsigtigt ud


Den fjerde mumie inden øjnene blev sat på
Den fjerde mumie nu med blå øjne

Nr. 5 blev tegnet med en dejlig tyk tush

Mumie nr. 6

Den sidste mumie... du er velkommen til at tegne den færdig

De forskellige øjne til mumierne jeg fik lavet undervejs.
Nogle er med i videoen andre er lavet inden eller efter.

Prøv at sætte 2 forskellige øjne på din mumie og se det sjove resultat.
God fornøjelse med selv at tegne og lege med mumier.
På kreativt gensyn :-D