Sider

søndag den 15. maj 2016

Lav selv stencil og vægdekoration

Min søn på 16 udtaler ikke så tit ordene " det er flot, det kan jeg virkelig godt lide". Men her for et par dage siden, var det præcis hvad han gjorde. Jeg havde tegnet og skåret en stensil og den lå på bordet. Jeg havde hverken filmet eller taget billeder undervejs (sådan foregår det, for det meste, når jeg er kreativ) og havde tænkt at den skulle bruges som stensil. Men min søn gjorde mig opmærksom på at den ville være flot på vægen uden andet end en enkelt ramme. Derudover synes han at den skulle jeg lave et blog indlæg om. Så dette indlæg er på opfordring fra min søn og jeg håber du kan lide resultatet.

Det her en den stensil min søn kommenterede og den der er udgangspunktet for dette blogindlæg.


Første trin, find egnet karton. Jeg har noget der er hvidt på den ene side og med en glat sort overflade på den anden side. Den hvide side bruger jeg som bagside og tegner mit motiv der.

Udgangspunkt for stensilen er en rund form. Her har jeg fundet en underkop, som jeg har tegnet den runde cirkel efter.

Som du kan se har jeg tegnet den ydre cirkelform med kuglepen. Den må ikke blive visket ud, men skal være fast.

Selve motivet i min stencil tegner jeg med blyant, så kan jeg ændre og viske ud lige så mange gange jeg har behov for.

Som du kan se, er det godt at kunne rette. Alle dele skal være brede nok til at kunne holde sammen, når motivet bliver skåret frit i stencilen.

Bladspidserne var alt for spidse og ville ikke holde, når det skulle skæres, derfor måtte de gøres bredere.

Så skal der skæres og her er det vigtigt med et blad der har en lille spids, så kniven kan komme rundt i rundingerne.

Første halvdel er færdig og indrømmet, det er lidt hårdt for fingrene.

Jeg foretrækker at skære alle små dele først og til sidst skære den største. På den måde har jeg hele tiden det optimale hold i mit stensil motiv.

Stencilen er færdigskåret.

Her er den færdige stencil med forsiden op og jeg er tilfreds med resultatet.
Jeg håber du blev inspireret til selv at lave en stensil / vægmotiv.

Det er kun fantasien der sætter grænser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar